Det har jeg på

EN SÆRLIGT RAR LØRDAG, NY KJOLE OG BUDAPEST-PLANLÆGNING

4. september 2016

030916II mbyM PRINTED DRESS II PROENZA SCHOULER PS1 BAG II BIANCO HEELS (OLD)

Jeg havde den bedste lørdag igår, hvor jeg for en sjældent gangs skyld havde en næsten hel dag i min lillebrors selskab. Han er altid lagt ned med arbejde, så det er desværre ikke så tit, jeg ser ham, men igår lykkedes det endelig og vi nåede så mange hyggelige ting. Brunch på Dyrehaven, lørdagsshopping i Frederiksberg Centret, verdens bedste is fra Frederiksberg Chokolade og drinks på Riga. Perfekt dag. Intet mindre.

Og apropos lørdagsshopping, så var det egentlig tanken, at jeg blot skulle agere kyndig vejleder til min lillebror, som var på udkig efter nye skjorter og jeans … men altså, man kan jo ikke lade mig bruge 3 timer i Frederiksberg Centret uden at jeg bliver fristet, det siger sig selv. Derfor fik jeg også shoppet lidt. Blandt andet denne kjole fra mbyM, som til forveksling kunne minde lidt om stjerneprint kjolen, som jeg skrev om forleden. Blot til en brøkdel af prisen og med en lidt mere konservativ udskæring, som trods alt gør denne lidt mere velegnet til job, haha.

Idag bliver en søndag af den sløve slags og jeg har planer om at lave lidt research til, hvad vi der skal på programmet, når min veninde Charlotte og jeg på torsdag tager en forlænget weekend til Budapest. Måske nogle af jer har været der, og har lidt tips at dele ud af? Jeg har allerede kigget lidt med hos fine Emma Martiny, som har delt denne guide til byen, men det er altid godt at have lidt ekstra med at vælge imellem.

  • Reply
    Lullumut
    4. september 2016 at 15:24

    Det lyder som en rar lørdag 🙂
    Jo, denne kjole er helt sikkert mere kontorvenlig end den anden 🙂 Super fin.
    Jeg har desværre ikke været i Budapest, men jeg vil forfærdelig gerne dertil en dag 🙂

    • Reply
      merimeri
      5. september 2016 at 16:16

      Det var det bestemt også. Sådan en dag man kan være helt høj og glad over i flere dage efter!
      Har heller aldrig rigtig haft Budapest på min rejse-radar tidligere, men efter at have hørt så mange gode ting om den fra venner og kolleger, glæder jeg mig virkelig til at opleve byen ved selvsyn. Forhåbentlig det kan blive til en guide efterfølgende, som du kan få glæde af, hvis du beslutter dig for at skulle afsted på et tidspunkt 🙂

  • Reply
    A+K/VenterPaaVinBlog
    5. september 2016 at 11:55

    Er helt vild med snittet – casual og meget feminint 😀

    – A

    • Reply
      merimeri
      5. september 2016 at 16:14

      Lige præcis. Har en forkærlighed for kjoler, der kan snøres ind i taljen, da det giver sådan en fin og feminin figur.

  • Reply
    Stine
    5. september 2016 at 12:21

    Årh, hvor fin – hvilken butik fandt mon kjolen i? 🙂

    • Reply
      merimeri
      5. september 2016 at 16:13

      Jeg fandt den i Message i Frederiksberg Centret. Men kunne forestille mig, at den var at finde i alle Message butikker, skulle du ikke lige bo i nærheden af Frederiksberg. Og ellers kan den findes online 🙂
      Den er lidt til den store side, så hvis du svinger mellem to størrelser, ville jeg gå med den mindste.

Skriv et svar til Stine Annuller kommentar