I onsdags kunne Mads og jeg fejre fem års kæresterier. Og selvom den februardag tilbage i 2011, hvor vi blev kærester, føles virkelig langt væk, så føles det også lidt vildt at have været kærester i et halvt årti. Der er sket så uendeligt meget siden da, og her på bloggen har I været med på rejsen til de fleste ting .. historien om Mads og jeg, har jeg til gengæld aldrig delt, så det bliver denne lørdag en anledning til.
Vi lærte hinanden at kende i efteråret 2010, hvor vi begge arbejdede i Nykredit. Mads arbejdede fuldtid som pause fra studierne og jeg i et studiejob ved siden af min bachelor fra CBS. Det virker næsten som en kliche, det med at falde for en kollega, men ikke desto mindre er det også vores historie. Og adskillige andre af vores daværende kolleger, som fandt sammen dengang i Nykredit-tiden, og stadig er sammen i dag. Vi er guf til statistikken om romantik på arbejdspladsen, haha.
Mads og jeg datede henover vinteren i 2010/2011, men det var altså først den 10. februar, at vi indså, at det vi havde, var værd at forfølge. Tror, vi begge var lidt i tvivl i starten – i tvivl om om den anden matchede den forestilling, man havde til ens type. Jeg husker i hvert fald tydeligt, hvordan jeg synes, Mads var for sød, og hvordan jeg var bange for, at det ville ende med at ødelægge det for os begge. I sidste ende blev jeg dog overbevist om, at det at vælge en person fra, fordi vedkommende måske ikke matcher den forestilling, du havde om din type – som du i øvrigt har oplevet mere bøvl og usikkerhed end lykke med – det ville være en tåbelig beslutning, så jeg gav slip på min forestilling, det samme gjorde Mads, og vi gav det en chance. Og den beslutning har jeg brugt de sidste fem år på at glæde mig over.
Mads er min diamentrale modsætning på rigtig mange punkter – og det især, tror jeg, gør os gode for hinanden. Mads giver mig ro og sikkerhed til at tro på mig selv og mine kompetencer, og jeg udfordrer Mads til et større perspektiv på mange ting, fordi jeg altid er nysgerrig på at lære, opleve nyt og sætte ting i perspektiv. Han er min bedste ven, får mig til at grine som ingen anden kan .. ligesom han kan gøre mig hamrende frustreret, sur og irriteret til tider, men de nuancer er nok også vigtige for, at alle de gode ting bliver værdsat, som de fortjener.
De første fem år har været fyldt med oplevelser; 13 rejser, køb og salg af lejlighed, færdiggjorte uddannelser, 15 koncerter, start på fuldtidsvoksenliv og alle de andre små hverdagshistorier som til sammen udgør vores liv som kærester.
Jeg glæder mig og er spændt på de næste fem år sammen. Især fordi det næste halve årti forhåbentlig også kommer til at betyde starten på noget andet og kæmpe stort; at skabe vores egen famile sammen. Indtil da så nyder jeg tosomheden sammen <3
12 Comments
MEWL
13. februar 2016 at 12:32Hvor fint Line, stort tillykke! Totalt sød historie 🙂
Jeg håber, I har det dejligt.
Kh. Mette/MEWL
merimeri
14. februar 2016 at 17:58Tak søde Mette, hvor er det sødt af dig at skrive. Vi har det begge dejligt, og har efterhånden fundet os til rette i ny tilværelse som færdiguddannede. Håber også, du har det dejligt! Knus
Simone
13. februar 2016 at 17:18I er mit yndlingspar <3! Og jeg håber snart at se jeres nye, dejlige hjem 🙂
merimeri
14. februar 2016 at 17:50Årh søde du <3 Jeg sender dig lige en sms, så får vi fundet en dag snart!!
kathrine
13. februar 2016 at 20:32Sikke en total sød og skøn historie, og hvor ser i skønne ud sammen.
God aften!
http://www.kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk
merimeri
14. februar 2016 at 17:49Hvor er du sød Kathrine <3 Håber, du har haft en dejlig søndag!
Ida
14. februar 2016 at 10:05Hvor er det et smukt indlæg <3
merimeri
14. februar 2016 at 17:47Årh tak søde du. Det var også et indlæg, der var særligt dejligt at skrive <3
Ida
18. februar 2016 at 7:48Sikke et fint fint indlæg Line – Og en smuk rejse 🙂 Tillykke med kærligheden 🙂
merimeri
19. februar 2016 at 7:21Årh, tak søde Ida <3
Kirstine
21. februar 2016 at 11:24Ej hvor er det bare skønt <3 Og så spændende med at stifte familie, for pokker!
merimeri
21. februar 2016 at 18:45Ja det er en forunderlig og vildt fantastisk tanke, at vi efterhånden er nået dertil, hvor det at stifte en familie ikke længere er noget der er mange år ude i fremtiden.