Meget kan man sige om mandage, men de er sjældent af den rigtig populære slags .. altså lige med undtagelse af dagen i går. Igår skrev vi nemlig langt om længe under på den købsaftale, der pr. 1. august gør os indehavere af 108 kvm boliglykke på Vesterbro. Det har muligvis været verdens længste købsproces og vi har flere gange været ved at opgive håbet, men nu er papirerne endelig underskrevet og om sølle fire uger overtager vi nøglerne til vores nye drømmehjem. Fire uger er jo ingenting og det kribler allerede i mine fingre for at få lov til at indrette .. derfor, har du fif til gode instagrammere og bloggere, som jeg bør følge for at få inspiration til den klassiske skandinavisk minimalistiske stil, så del endelig her i kommentarsporet.
Største (og første) projekt i den nye lejlighed er at få lagt køkken og spisestue sammen til et stort rum og derefter få lavet et nyt køkken. Jeg ved, at I er glade for boligindlæggene her på bloggen, så jeg lover selvfølgelig at dele processen med jer!
5 Comments
Camilla // Colombe de la paix
30. juni 2015 at 8:11Det er altså helt vildt! 😀 Mange gange tillykke!
Ida
30. juni 2015 at 8:46Fedt fedt fedt Line og kæmpe tillykke 🙂
Ja sådan en mandag kommer ikke hver uge.
Glæder mig til at se billeder af den og måske også inviteres til kaffe? 🙂
Line
30. juni 2015 at 10:04Hvor spændende! Stort tillykke 🙂 Mine roomies og jeg er selv ved at finde inspiration til ny indretning i vores entré og køkken på pinterest. Vi vil gerne så vidt muligt lave løsningerne selv, så vi er blevet ret fan af xl-byg.dk og deres udvalg af træ og materialer. Blot et lille tip 🙂 Rigtig god tirsdag til dig!
Kirstine
30. juni 2015 at 17:56Hvor feeeedt! Stort tillykke
Lullumut
2. juli 2015 at 22:17Det er SÅ fedt for jer, stort tillykke, søde! 🙂