Ok, det er her er muligvis indbegrebet af navlepilleri, men jeg hygger mig gevaldigt ved at lave overblik, lister, og kollager, og hvis de tre ovenikøbet kan forenes, så er min lykke for en kort stund gjort 😉 Og nu hvor året nærmer sig sin afslutning, så er det oplagt med et overblik over årets bedste køb. Og dem har der været mange af! Både i basis kategorien og de mere sæsonbetonede. Og både highstreet og større garderobeinvesteringer.
Årets dyreste investering var mine Isabel Marant Bobby’er, som krævede en del tilløb (og opsparing). Til gengæld har de været flittigt brugt gennem hele året, og jeg tvivler slet ikke på at det også vil være tilfældet de kommende år. Også Gestuz lædernederdelen, som ellers var et spontant køb, har vist sig at være en garderobefavorit. Den erstattede en ikke helt rigtig lædernederdel fra Moss Copenhagen og er i brug flere gange om ugen. Bianco x Camilla Pihl støvlerne kræver vist ingen nærmere introduktion, de har været vist et utal af gange her på bloggen, og er da også på størstedelen af ugens dage.
De resterende køb er highstreetfund fra enten H&M eller Monki, og fx de blå sandaler boede jeg i det meste af sommeren, og nåede da også at slide dem op, hvorfor et par mere blev bestilt hjem, som nu ligger klar og venter på mig til næste sommer. Den sorte trenchcoat, ligeledes fra H&M, forstår jeg slet ikke, at jeg har kunnet leve uden, og jeg glæder mig allerede til temperaturen igen tillader den som overtøj. Det ternede tørklæde og skjorten er begge Monki køb, og de gør altså også min basis garderobe lidt mere sjov og alsidig. Det er sjældent trend købene der ender med at blive favoritter, men lige tern har altså ramt mig spot on i år. Og så er der det enkle perlearmbånd. En gave fra min kæreste, og der går ikke en dag uden det hænger på min arm.
Hvad er jeres bedste køb for 2014?
XX
7 Comments
StyleStories
23. december 2014 at 9:58Superfede favoritter, som lige så godt kunne være fundet i min garderobe, faktisk har jeg vist afarter af det hele, og jeg er lidt ærgerlig over jeg ikke nåede at få fat i trench’en 😀 Lige bortset fra Bobby’erne, de er som det eneste ikke lige mig 🙂 Rigtig god jul!
Katrine Guldbæk
23. december 2014 at 10:26Det er virkelig også nogle gode køb du har gjort dig.
Jeg er i hvert fald glad for den vinterjakke jeg købte i år og har også købt en masse fine smykker 🙂
infashionwebelieve
23. december 2014 at 17:47Smykker er altså også altid et godt sted at investere, hvis man som mig, går med de samme smykker hver dag.
Trine Lykke
23. december 2014 at 15:11Rigtig glædelig jul Line 🙂
infashionwebelieve
23. december 2014 at 17:47Tusind tak kære Trine, og også til dig! Kh.
Camilla // Colombe de la paix
23. december 2014 at 21:16Fint indlæg 🙂
Jeg glæder mig også til, at vejret tillader trenchcoat igen. Det var et godt køb 🙂
Johanne
24. december 2014 at 10:57Fine køb. Mit bedste var også en trench fra H&M, godt nok en lys model fra deres concsious afdeling. Den brugte jeg også hele sommeren og mere til.