Monki tee / Just Female jeans / Bianco boots
Vi er nået til vejs ende i min wardrobe challenge. Idag iført, efter tip fra søde Lullumut, jeans og Bianco støvler. Jeansene her har også ligget ubrugt siden sidste års wardrobe challenge, til trods for at jeg dengang lovede mig selv (og jer) at de skulle bruges noget oftere. Nu ved jeg dog hvorfor de ikke har været i brug; de bliver vildt hurtigt løse, og hvor pænt det end kan være til nogle, så er det ikke godt til mig, og jeg har derfor lagt dem fra til ting-der-skal-sælges-bunken. En bunke der er vokset under udfordringen, hvilket (også) var formålet. Støvlerne derimod skal beholdes, og afgjort bruges noget oftere. Synes det ser cool ud netop til jeans (så igen, tak Louise) og med kig til anklerne.
Men hvad er så min konklusion på denne uges udfordring? Nu skal I høre .. Jeg synes det har været lige så sjovt og udfordrende som sidste gang, omend jeg denne gang har fundet det endnu sværere. Måske fordi jeg siden sidst er blevet endnu mere forfalden til den perfekte basis garderobe, og mange af de ting jeg ikke går med, netop er fordi de ikke er basis items?! Dén observation har også fået mig til at tænke over især en ting. Skal man sælge for bare at sælge? Der er ingen tvivl om at jeg er glad for alt det jeg har i min garderobe, noget selvfølgelig mere end andet, men I ved hvad jeg mener. Alligevel er der tøj jeg ikke går med fordi det måske kun kan styles på én bestemt måde, eller kræver en særlig anledning. Men skal sådan et stykke tøj sælges videre, for at skabe overblik og plads i garderoben, eller er det ok at beholde det, kun for at det potentielt fortsat hænger ubrugt hen i garderoben?
Jeg er endnu ikke selv kommet frem til hvad jeg synes, men vil elske at høre jeres mening? I plejer at være gode i sådan en debat!
Tak i øvrigt fordi I har taget så godt imod udfordringen. I er mange der har læst med og kommenteret, og det har været skønt. I var også nogle stykker der sprang med på udfordringen, så jeg vil mægtig gerne høre hvordan det er gået jer?
6 Comments
Lullumut
30. juni 2014 at 21:22Yay, det ser bare super ud med jeans til de støvler. Dem må du virkelig ikke sælge. Tak for link 🙂 Og jeg er altså glad for, at du ikke beholder bukserne. Jeg synes slet ikke, de gør noget godt for din slanke krop :-)Jeg synes ikke, at man skal sælge bare for at sælge. F.eks. har jeg mange pæne sorte blonde kjoler, som bliver skambrugt om vinteren til diverse festivitas. De kan evt. komme i en kasse ned i kælderen. Og igen, så er Danmark jo så spøjs om sommeren, at det næsten ikke kan betale sig at gemme noget væk der.Jeg synes, det er super med sådan en challenge. Og ikke mindst spændende at følge. Især fordi din garderobe inspirerer mig meget. Men jeg sprang jo lidt fra. Det jeg ikke får brugt er til salg, og jeg er ret opmærksom på at mixe mit tøj lige pt.
High on Fashion
30. juni 2014 at 21:52Jeg er vild med dit enkelt og fine look 🙂
Ida
1. juli 2014 at 6:15Jeg er også vild med jeans looket :)Og fedt at udfordringen gav pote 🙂 Men basis er altså også bare godt – og også det som jeg nok oftest falder på i hverdagen. Og så fed måde at komme lidt til bunds i garderoben 🙂
Anonym
1. juli 2014 at 13:32Jeg forstår godt de dilemma- hele min garderobe er også opbygget omkring om jeg skal sælg/ ikke.Jeg må sige jeg i de fleste tilfælde synes det er fedest at sælge det tøj jeg ikke bruger så tit-og så sparer op til noget virkelig lækkert. Med det sagt synes jeg det er fint at havde 2-3 items som kommer på engang imellem. Bare hele garderoben ikke er fyldt med dem. 🙂
Anonym
1. juli 2014 at 13:32hov *dit
Colombe de la paix
5. juli 2014 at 20:10Jeg kan godt forstå, at du gemmer støvlerne – de er super fede! :)Mht. bukserne synes jeg kun, at det er godt, at de skal videre – de sidder på en måde, der gør dig lidt bred, hvilket du jo overhovedet ikke er.Jeg synes personligt ikke, at man absolut skal sælge, hvis der er et item, man ikke bruger særlig meget. Jeg har en del kjoler, som kun sjældent kommer på, men som jeg ikke har lyst til at sælge. Hvis du føler, at de penge der kommer ud af et salg, er mere værd end selve itemet, er det vel et tegn på, at du skal sælge?