MIN SOMMER I DANMARK - MED MIE KIRSTINE

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Første ferieuge er gået, og det har været helt igennem fantastisk og tiltrængt at trække stikket og holde computeren lukket. Men som de dovne feriedage heldigvis fortsætter, og jeg så langt er lykkedes med at få skuldrene sænket, har jeg det fint med et lille tjek ind på bloggen i realtid. Perfekt timet med Nolas middagslur der for mit vedkommende bruges i bagende sol på en solstol. Vejret har været meget op og ned, men på mirakuløs vis er vi endt med at næsten alle dage har budt på sol fra middagstid og frem. Så rart! For nok er det en del af charmen med den utilregnelige danske sommer, men jeg kan nu alligevel bedst lide de feriedage, der kan bruges henslængt med kig til blå himmel og sol.

Ferietiden, der indtil nu er gået, har budt på alt, hvad jeg havde håbet på, og det gør ugens små glimt til en rar stak af ferieminder.

II Eftermiddage med bare tæer, sol på næsen og hvidvin i hånden. Hver dag! II

II Smagen af den danske sommer. Kølig hvidvin og friskpillede rejer. Læg dertil selskabet af gode venner og man har opskriften på den perfekte sommeraften II

II Helt og aldeles ligeglad med det lunefulde sommervejr. Poolen er åben hver dag, og er det ikke vejr at bade i, kan man altid flyde rundt på sit badedyr. Lille herlige menneske ❤️ II

II Fangsten efter ferien første loppetur. Fineste gule isasietter og en dueblå lampefod, som jeg håber passer perfekt sammen med den pastellyserøde lampeskærm jeg hapsede til storskrald i vores gård for nogle uger siden. Jeg ELSKER følelsen af at gøre mig sådan nogle fund, og har heldigvis fået mere og mere velvilje fra Mads når det kommer til vores loppeture II

II Venner ❤️ II

II Jeg havde en spørgerunde på IG forleden og en følger bad mig nævne en livret til morgen, middag og aften. I øvrigt et herligt spørgsmål for et madøre som jeg! Efter lidt tænketid landede jeg på any kind of pasta som livret til aften. Og den erkendelse fejrede vi med Mads’ formidable carbonara. Himmelsk! II

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

MIN SOMMER I DANMARK - MED MIE KIRSTINE