OM AT VÆRE SOLOFORÆLDER OG FORFALDEN TIL TERN

MOR-BEKENDELSER #5

Vi skal til det igen. En dugfrisk omgang mor-bekendelser …. 

  • Glæder jeg mig til at skulle tilbage på arbejde, når jeg igen ser mig selv kravle rundt på alle fire på gulvet og samle makrelrester op fra gulvet efter frokost.

  • Bliver jeg vanvittigt frustreret på mit afkom, når hun for 10. gange drejer sig om på maven, når jeg forsøger at give hende ble på. Seriøs test af min tålmodighed!

  • Hepper jeg på Nola, som nærmede hun sig målstregen på et maraton, når hun med sine små buttede fingre jagter lille bitte brødkrumme og lykkes med at få fat i den og få den i munden #morerstolt

  • Kan jeg sagtens forestille mig at skulle tilbage på arbejde. Altså så længe det ikke inkluderer, at skulle undvære mit barn 7-8 timer hver dag. Er kun lige ved at være der, hvor jeg er ok med at lade hende passe 3-4 timer af bedsteforældre uden at gå til af ængstelighed, så aner ikke, hvordan jeg skal lykkes med at aflevere hende i en institution uden nogle af hendes primære omsorgspersoner i nærheden. Av mit hjerte. Udviklingsperspektivet i at komme afsted i institution er jeg kæmpe fortaler for, men jeg har det godt nok svært med at hun skal dele voksennærværet med så mange andre børn.

  • Er jeg ret overbevist om, at Nola allerede har luret, hvordan hun snører hendes naive og håbløst forelskede førstegangsforældre til at tingene bliver efter hendes hoved. Seneste påfund er, at hun nægter at spise sin morgengrød med mindre det sker af en voksen-ske, som åbenbart er meget mere interessant end dem i plastic. Og fordi jeg bare gerne vil have hende til at spise sin grød, får hun sin vilje, ahem. Har stadig svært ved at navigere i hvilke kampe der er værd at tage, og hvilke der ikke er …

  • Forstår jeg nok ikke helt det der med at angive sit barns alder i måneder også efter det er fyldt et år?! At sige man har et barn på 23 måneder istedet for at sige knap to år, som trods alt er lidt lettere at fordøje. Er der en fidus, jeg er gået glip af?

  • Ærgrer jeg mig over at Nola aldrig har set lyset i en nussebamse, for det er ca det sødeste i hele verden, når man ser et barn knuge sig til sin bamse/klud. Nola gider dem ikke, og den bamse hun har liggende i sin seng, siger hende ingenting. Kan den slags komme senere eller løbet mon kørt her?

  • Er Nola begyndt af sig selv at møffe sig fra sin seng, som står i niveau med vores, og over ved siden af mig i de tidlige morgentimer for at putte i armhulen. Om jeg synes det er jordens hyggeliste? Ja! Om det gør, at jeg får endnu sværere ved at sende hende på eget værelse? Ja! 

1 comment

  • Henriette

    Min søn blev først rigtig glad for sin nusseklud og bamse da han var omkring 1 år. Så det kan sagtens nå at komme endnu ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

OM AT VÆRE SOLOFORÆLDER OG FORFALDEN TIL TERN