GUIDE TIL DIY DÅBSINVITATIONER

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

Hej venner, så fandt jeg endelig tid til et mandagsskriv. Nola sover lur i barnevognen – og gør det forhåbentlig længe endnu, eftersom det har været sparsomt med søvn i dag indtil videre – vaskemaskinen står og snurrer med dagens anden tøjvask, og jeg har dumpet min mandagstrætte krop ned foran skærmen, selvom alt omkring mig roder. Well, det må vente. Jeg trænger til lidt mig-tid ved computeren.

Vi lagde ugen ud med opstart i den GoMom bootcamp jeg og nogle af pigerne fra mødregruppen skal være med i de næste seks uger. Jeg var lidt spændt på, hvordan det ville gå at have Nola med, og hvordan træningen ville forløbe. Både før og også under det meste af min graviditet har jeg jo været vant til at træne en del, og jeg synes selv, at jeg har ret godt styr på, hvilke øvelser, der fungerer. Udfordringen post baby har istedet været at finde tid til træningen, og der er træninger, hvor baby kan få lov at komme med ind i salen, altså et godt sted at starte. Nola klarede det da også rimelig fint i dag. Hun sov den første halve time, og efterfølgende kunne hun ligge på en madras sammen med nogle af de andre unger. Min lille selskabspapegøje er dog sjældent tilfreds ved at ligge for sig selv ret længe ad gangen, så det var lidt svært for mig 100% at koncentrere mig om træningen, når jeg også havde udsigt til min til tider brokke-baby. Jeg vil nok til hver en tid foretrække at tage afsted til 45 minutters effektiv træning i fitness for mig selv, men nu er vi igang, og det var fint at få inspiration til nogle nye øvelser, selvom jeg må indrømme, at jeg savnede at få pulsen op, og mærke kroppen blive udfordret lidt mere. Vores udgangspunkter, os der deltager på holdet, er selvfølgelig forskelligt, hvilket træningen også er nødt til at tilgodese, men jeg håber, at jeg kan blive presset lidt mere de følgende uger af bootcampen.

Nåh, det blev et længere skriv om starten på min mandag. Det det jo også skal handle om, er dét der har været. Den forgangne uge. Og det var en virkelig rar en af slagsen. Med venindeaftaler, familietid, spiseglæder og babylykke.

II Vi starter baglæns, for det synes passende på sådan en grå mandag at starte med at vise et glimt af hvordan min søndag blandt andet tog sig ud. Med morgenbasser en masse. Åh sikken en lykke. Vi sov jo hos mine forældre fra lørdag til søndag, og igår morges tilsluttede min lillebror, mormor og morfar sig også til morgenbordet, og der blev derfor købt stort ind af wienerbrød. Og er der noget, der begejstrer min indre sukkergris, så er det dælme et arrangement som dette II

II Og hvis vi så skal forsøge at holde os til tidens kronologi, så startede sidste uge lige så lækkert som den sluttede. I godt selskab af mine veninder Maj og Christina, spritz og lækker antipasta på Pizzeria 54. En ganske glimrende måde at fejre mandag på, skulle jeg hilse at sige II

II Nattøjshygge og godnatsang ♥ II

II Nola der facetimer med min far. Omtrent det sødeste i hele verden II

II Det næstsødeste i hele verden må være det her billedglimt fra sidste uge, hvor Nola og hendes mindste ven Erik, til deres mødres kæmpestore begejstring, blev lagt an til det her venne-billede. Det er min ældste og tætteste veninde Charlottes søn. Født bare to en halv måned efter Nola. Åh jeg synes det er fint! II

II Fredag gjorde vi det eneste rigtige ovenpå en lang uge. Hentede takeaway og delte en kold øl. Selvom det ikke er høje hæle og dans, så kan sådan en fredag altså også noget II

II Vores lille – meget koncentrerede – badenymfe i svømmehallen lørdag morgen. Hun nyder virkelig at være i vandet, så det er en fornøjelse at være afsted. Også selvom praktikken omkring dét at have en baby med i svømmehallen er noget fanden har skabt … II

II Min mor laver altså verdens bedste and – ikke at jeg har sådan for alvor mange at sammenligne med –  men en fem-seks konkurrenter kunne jeg vel nok komme på, og der er altså ingen af dem, der når min mors til sokkeholderne. Den gjorde mig og min mave lykkelig i lørdags til fejringen af Mortens Aften II

 

2 comments

  • Det ser virkelig hyggeligt ud i svømmehalen, dejligt hun nyder at være i vandet og ikke er bange for det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Jeg er simpelthen også så glad (og lidt lettet over) at det indtil nu, kun har været en positiv oplevelse for os og hende at være afsted i svømmehallen!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

GUIDE TIL DIY DÅBSINVITATIONER