SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

FEM KÆRESTEBEKENDELSER

img_5542Jeg ligger stadig syg herhjemme – og har nu fået følgeskab af Mads, som jeg desværre nok har fået smittet. Til gengæld er det nu meget hyggeligt at have selskab i den seng, vi har fået arrangeret i stuen, selvom vi ikke er helt enige om fordelingen mellem fodboldnyheder og tøseserier på Netflix. Kompromiset bliver nyeste sæson af Suits, og så hygger jeg mig lidt med bloggen in between. Ét af de indlæg, jeg altid hygger mig gevaldigt med at læse hos andre, er de her random facts indlæg, som altid er god underholdning. Og nu hvor jeg har Mads lige ved hånden, tænkte jeg, at det kunne være sjovt at dele et par kærestebekendelser om os som par. 

Mads og jeg har en skør vane med at kalde hinanden alle mulige dyrearter, når vi fjoller rundt derhjemme. Mouse, kolibri, koalabjørn. Det er ren Noahs ark, og der ligger ingen anden historie bag end at vores rigtige navn er noget af det sidste, vi bruger. Bliver altid helt urolig, når Mads kalder mig Line – eller skat, som også er et no-go herhjemme. 

Hjemme hos os er det Mads, der er levemanden, mens jeg er verdensmester i begrænsningens kunst. Et godt eksempel er, at Mads ikke kan fordrage, når jeg fryser rester ned, mens jeg elsker at optimere vores forbrug. Grænsen for ham går helt klart, når jeg foreslår at fryse ris ned, haha. 

På mange måder er Mads og jeg også som dag og nat, han er den mere velovervejede og lidt mere introverte, mens jeg er typen, der i løbet af en drink kan have fortalt hele min livshistorie til en person, jeg først lige har mødt. 

Samtidig hviler Mads mere i sig selv og hans beslutninger, end jeg gør, og jeg er altid dybt misundelig på den stoiske ro han træffer de fleste beslutninger med. Det gad jeg godt blive bedre til, hvor jeg istedet altid er i syv sind om jeg skal gå den ene eller den anden vej – og derfor er jeg også typen, der fx aldrig kan beslutte mig for, hvad jeg gerne vil have at spise, for bare at give et dejlig lavpraktisk eksempel

Mads er et rodehoved, og jeg er ordensmasochist (Mads’ ordvalg, ikke mit, haha), og mens Mads sagtens kan slappe af i et hjørne af stuen omgivet af nullermænd, brugte tallerkner og vasketøj, så kan jeg slet ikke finde ro, hvis det roder omkring mig. En klassisk Line sætning er derfor, at “nu bruger vi lige 10 minutter på at lave house keeping”, og så er der fri leg bagefter.

2 comments

  • Haha, nummer 2 er bare mig og min kæreste i en nøddeskal!

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Haha, er det ok at være bare en lille smulet lettet over, at vi ikke er alene i den båd? 😉 Knus til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK