SØNDAGSLYKKE - ALENE

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

En ny uge. En ny mandag. For en gangs skyld havde jeg ikke svært ved at komme op i morges. Måske det hænger sammen med min søndagslykke igår eller fordi jeg går en virkelig rar uge i møde. Måske en kombination. Under alle omstændigheder glæder jeg mig til alle de rare ting og aftaler, der venter. Men apropos gårsdagens indlæg om at værdsætte de små øjeblikke, så er jeg heller ikke helt færdig med at glædes over alle de gode ting, som sidste uge bød på.

img_0317II Tirsdag efter arbejde gjorde mine kolleger Maj, Christina og jeg spontant stop på California Kitchen, som var en absolut glædelig oplevelse. Mad i regnbuefarver og pænt stentøj i kombination med flot selskab er den stensikre vej til min begejstring II

img_0394II For lige at toppe min tirsdag aften, så gik jeg hjem og forsødede mit blogarbejde med et stykke Oreo cheesecake, som var til overs fra min søndagsaftale. Hvem der bare kunne slippe afsted med at spise kage, hver gang der skulle skrives et blogindlæg II 

img_0356II Onsdag havde jeg en tiltrængt hjemmeaften og apropos mit indlæg igår, gjorde jeg mig umage med at gøre lidt ekstra ud af aftenen. Jeg smuttede i hyggetøjet og flyttede arbejdspladsen hen i sofaen og smækkede benene op II

img_0342II Og så afsluttede jeg min aften med varm kakao og læsning i sengen. Ret perfekt onsdag aften  II

img_0369II Lørdag mødtes jeg med Mads til et overdådigt morgenbord og weekendlæsning. Tror morgenmad er min yndlingsbeskæftigelse i weekenden .. II

img_0392II ..efterfulgt af snacktid. Haha. Og det er endelig blevet fastelavnsbolle tid igen, hvilket jeg altid glæder mig til, når vi går ind i et nyt år II

img_0393II Lørdag aften satte jeg min veninde Pernille i stævne på Sidecar, hvor den stod på asiatisk streetfood og lækre drinks II

4 comments

  • Hej Line.
    Jeg ville bare sige, at det er en virkelig fin blog du har dig. Jeg har ikke fulgt med særlig længe, men du skriver virkelig skønt og ærligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Åh, sikke en dejlig kommentar Thit. Tusind tak!. Af og til kan man godt blive lidt i tvivl om hvor ærlig man fremstår på blogs og sociale medier, hvor meget nemt kan komme til at handle om selviscenesættelse, så det gør mig uendeligt glad at høre, at jeg opleves ægte på bloggen – det er for mig min fornemmeste opgave!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det kan jeg sagtens sætte mig ind. Man vil jo rigtig gerne vise alt det, der går godt og som inspirerer, men det er en hårfin balancegang! Men som sagt, synes jeg virkelig, du gør det fint. Rigtig god onsdag til dig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • merimeri

      Tak for dig Thit! Rigtig glædelig torsdag <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

SØNDAGSLYKKE - ALENE