outfit inspiration

FORÅRSFRISTELSER

12. februar 2017

pernille-corydon-smykkerII 1 MINIMUM SKJORTE II 2 PERNILLE CORYDON ØRERINGE II 3 PERNILLE CORYDON RING II 4 NEW BALANCE SNEAKERS II 5 JUST FEMALE JEANS II

Ovenpå dagen igår, som i hvert fald i København bød på det fineste solskin, tør jeg nu for alvor tro på, at foråret er på vej. Og dét er da en tanke, man kun kan blive glad af! Jeg brugte noget af min lørdag på at gå en lang tur i det gode vejr, og når man var heldig at finde et læ-spot med solskin, føltes temperaturen næsten som på en mild forårsdag (lad os ikke snakke om al den sne og is, som byen fortsat er beklædt med) og jeg fik lyst til straks at tage hjem og finde mit mest forårsvenlige tøj frem. Med en garderobe der mestendels består af sort, grå og mørkeblå, er der dog lidt lang mellem forårsfarverne, og det gad jeg godt gøre noget ved. Lægge min farveforskrækkelse bag mig. Jeg kigger altid misundelsesværdigt efter de fine damer Cathrine og Emily, som er så gode til at bruge farver, og ville ønske, at jeg kunne lære bare en lille smule af dem. Præcis ligesom jeg ønskede det sidste forår. Det er nemlig helt klassisk, at jeg hvert år når vi nærmer os en afslutning på vinteren, får lyst til at føje nogle pasteller og farverige print til min klassiske garderobe, som et oprør mod de mange måneder holdt i den mørke ende af farveskalaen. 

Solen ser også ud til at gøre os selskab idag, og jeg gad godt kunne hoppe i outfittet her. Den fineste stribede flæseskjorte, et par klassiske denimblå jeans med kig til anklerne, seje lyserøde sneakers og pæne Pernille Corydon smykker som prikken over i’et. Forår, jeg er klar til dig!

INDLÆGGET ER UDGIVET I SAMARBEJDE MED KALEJDOSKOPSHOP.DK

    Kommenter