Det har jeg på

WEEKEND I FLÆSEKJOLE OG FLADE SKO

7. august 2016

P8010054P8010007 P8010039H&M DRESS II ASOS LACE TOP II PROENZA SCHOULER PS1 BAG II GARMENT PROJECT SNEAKERS

Jeg er tilbage i København igen efter den bedste og sjoveste weekend på Skanderborg Festival. Billederne her er af samme grund heller ikke fra i dag men fra tidligere på ugen. Fra en dag hvor jeg tog mig lidt mindre krøllet ud, end hvad der er tilfældet i dag.

Fire dage på festival med alt hvad der dertil hører af for lidt søvn og for mange drinks, sætter sine spor og eftermiddagen i dag er således brugt på at forsøge at blive menneskelig igen. Og på at vende mig til at drikke vand frem for vodka juice, haha. Festivallen har været en kæmpe succes og jeg har helt sikkert mod på at vende tilbage til flere festligheder deroppe under den fineste, grønne bøgeskov igen. Men lige nu skal det dog blive rart at skifte liggeunderlaget ud med en madras, soveposen med en dyne og forhåbentlig lidt mere end 5 timers søvn. 

Jeg har pt sat mig til rette i sofaen, iført mig en ansigtsmaske (og håber på, at den på mirakuløs vis kurerer mit post-festival-look) og er klar til at kaste mig over sidste afsnit af øjeblikkets absolutte yndlingsserie Stranger Things. I morgen kalder hverdagen endnu engang og jeg krydser fingre for, at mandagen viser sig fra sin blide side!

Hav en herlig søndag aften – hvad end den tilbringes med tømmermænd eller med lidt mere overskud, end hvad der er tilfældet her på matriklen.

  • Reply
    Camilla T
    6. august 2016 at 9:42

    Sikke et fint outfit! 🙂 Jeg er vild med kjolen – så en lignende i Zara for lang tid siden og jeg fortryder, at jeg ikke slog til dengang.. Men måske er denne stadig til at finde? 🙂

    • Reply
      merimeri
      9. august 2016 at 22:07

      Åh, kender godt det med at fortryde et køb efter det er udsolgt. Så ærgerligt! Kjolen her fra H&M er desværre også købt tilbage i vinter, så den bliver også svær at få fat på, da den ikke længere er at finde i butikkerne.

Kommenter