Jeg elsker søndagsmorgener, og i dag er ingen undtagelse. Mads sover ud oven på en påskefrokost igår, og jeg nyder at have tid til at live-blogge. Hvilket foregår under dynen i sofaen. Det er jo søndag. Og i øvrigt så lugter der så fælt af snaps i vores soveværelse, at da jeg vågnede blev jeg i tvivl om jeg var hjemme eller på bodega, haha.
Inden længe vil jeg smutte over og træne og derefter ud og handle det sidste ind, til det frokostbord mine forældre og lillebror kommer ind til senere i dag. Jeg har planer om en brunch med alt hvad hjertet begærer, og har skelet lidt til både Møllers Kaffe, Wulff + Konstali og Mash for inspiration. Tror det bliver godt. Mætte skal vi i hvert fald nok blive.
Mine forældre har et skrivebord med ind til vores ekstraværelse, som min morfar og far har hjulpet med at lave, og hvis I fulgte med på min snapchat igår (@lineschjelde), så I at jeg havde gang i et projekt med at male gitterstole, som skal bruges op til bordet, med inspiration fra dette indretningsindlæg. Håber, det bliver fint, og jeg glæder mig sådan til for alvor at komme igang med at indrette rummet.
Nåh, det blev til en længere søndagssnak. Det jeg i virkeligheden ville vise jer, er min nye sko fra Garment Project, som blev købt sidste weekend. Kridhvide sneakers er et stensikkert tegn på, at jeg for alvor er kommet i forårsstemning, så nu har vejret bare at følge trop. Kan godt lide, hvordan skoen her ikke bliver alt for sneakers agtig, men stadig er lidt klassisk og enkel, og jeg uden kommer tvivl til at leve i dem hele foråret og sommeren.
Hav en dejlig søndag, venner!
Ingen kommentarer