Hverdagsliv

WEEKEND PLANER

13. marts 2015

moodboard
Weekenden er ganske få timer fra at blive skudt igang, og jeg glæder mig som et barn til juleaften. Sådan har jeg det altid om fredagen. Tanken om at de næste to dage kan blive fyldt op med lige præcis det, jeg lyster, dét er en rar tanke og det får altid en slags fredagseufori til at boble inden i mig. For første gang i en måned skal jeg desuden ikke ud og jeg har derfor udsigt til en weekend helt uden tømmermænd. Sådan en weekend føles dobbelt så lang som dem, hvor en eller begge (gisp) dage går med at være sløv og træt som følge af en fornøjelig aften.  Derfor har jeg også planer om at få det fulde ud af denne weekend og har således sat mig selv en masse rare ting i sigte.

♡ Når jeg i eftermiddag er færdig til undervisning, vil jeg slå et smut forbi en blomsterhandler og købe friske blomster til mig selv. Bare fordi.

♡ Glæde mig til i aften hvor min kæreste har planlagt hotdogs, øl og X-factor. Lige i dag kunne jeg ikke forestille mig en bedre fredag aften.

♡ Jeg vil stå tidligt op i morgen og løbe en tur i de første solstråler. Følelsen af at løbe før resten af byen er vågnet, er helt fantastisk.

♡ Med kroppen fyldt af energi og trætte ben på den gode måde, vil jeg sætte min specialemakker i stævne og snuppe et par effektive timer på læsesalen.

♡ Forhåbentlig jeg kan nå hjem til en lang gåtur i eftermiddagssolen med min kæreste i hånden og nyde, at endnu en fridag venter i morgen.

♡ Søndag vil jeg nyde, ikke at skulle nå noget. Jeg vil læse avis og spise morgenmad i sengen. En lille luksus med stor effekt.

♡ Også bloggen skal plejes søndag, hvor jeg vil tage mig tid til at finde på gode indlæg til den kommende uge. 

♡ Og når jeg søndag aften falder omkuld med min dyne, vil jeg glæde mig over en weekend i lavt tempo. At glæde- og energikontoen er fyldt op, klar til en ny uge med alt hvad den indebærer.

 

Glædelig weekend venner, må I alle få en fantastisk en af slagsen!

Skærmbillede 2015-03-08 kl. 17.05.27

  • Reply
    Ida
    14. marts 2015 at 9:50

    Det lyder som en helt perfekt weekend 🙂
    Og jeg er så enig mht løbeturen om morgen. Jeg er også ude lørdag morgen og elsker at være en af de eneste på gaden 🙂

Kommenter