Det er blevet tid til endnu et kapitel i min føljeton af barselsdagbøger, som Evi nu er 9 måneder. Det er slet ikke til at forstå, at hun allerede har været lige så længe uden for maven som inde i den. Især fordi jeg jo havde den længste graviditet i verden. Sådan føltes det i hvert fald, som jeg utålmodigt gik 12 dage over termin og på et tidspunkt var bange for, om jeg skulle være gravid for evigt. Ja, rationaliteten tog sig et dyk, jo mere højgravid og hormonel jeg blev.
Nåh men lige så meget jeg kan føle, at vi er landet i livet med Evi, lige så gyngende grund føler jeg stadig vi bevæger os på. Især når det drejer sig om mad og søvn, som vi stadig kæmper med dagligt.
Læs med som jeg deler et blik på vores rytme og rutiner.
* * *
04:55: Der er lyd fra bedsiden. Evi bliver tilbudt brystet, og falder hurtigt i søvn igen.
06:00: Evi brummer utilfreds fra sin seng. Hun plejer at være glad, hvis hun er veludhvilet og klar at stå op, så jeg forsøger med en amning, selvom jeg helst ikke vil gøre det på denne tid af morgenen for at undgå at stjæle appetit fra den rigtige mad. Evi falder i søvn igen, men det er kun kortvarigt.
06:19: Hun er rigtig vågen nu, og i vanligt hopla. Jeg får vækket Mads, så han kan stå op med hende, mens jeg sover videre med Nola. Det er blevet vores faste rytme; jeg klarer nætterne, og så har Mads til gengæld morgenvagten.
06:45: Nola er også vågen nu, og vi kalder Mads og Evi op til os i sengen.
06:55: Alle er oppe og vi går nedenunder for at komme igang med morgenmaden. Røræg i dag, som er kæmpe favorit hos Nola. Evi får havregrød som sædvanlig. Det er af de bedste måltider, vi får i hende, og hun er synligt tilfreds med sin morgengrød.
07:25: Vi spiser morgenmad sammen alle fire.
07:45: Færdige og jeg rydder af, mens Mads går på badeværelset for at gøre sig selv og Nola klar til dagen.
07:55: Jeg snupper et hurtigt bad, inden Nola og jeg skal ud ad døren.
08:17: Afsted mod børnehaven. Aflevering går som smurt, og Nola stryger straks hen og leger med en af vennerne.
08:30: Jeg er hjemme igen, og når lige at rydde færdig af efter morgenens hurlumhej.
08:45: Evi og jeg sætter os i sofaen for at amme, og hun bliver herefter gjort klar til sin formiddagslur.
09:00: Hun sover, og jeg skynder mig op i lejligheden for en hurtig oprydning og lidt arbejde inden vi får sundhedsplejersken på besøg om en times tid. Jeg redigerer billeder og video til en kampagne for Lidl.
09:45: Evi har tabt sutten og der er gråd fra barnevognen. Jeg er hurtigt nede og trille hende tilbage til lur.
09:53: Tilbage i lejligheden og arbejder videre med min kampagne for Lidl.
10:15: Sundhedsplejersken kommer, og mens Evi stadig sover, bruger vi tiden på at snakke mad, som vi virkelig kæmper med. Følte vi kom så godt fra start, og derfra er det bare gået ned ad bakke, og Evi er ikke synderligt interesseret i andet mad end grød og mad der er most/blendet. Det er en kæmpe frustration, og jeg får snakket en handlingsplan igennem med sundhedsplejersken, som jeg glæder mig til at komme igang med.
10:55: Selvom det piner mig lidt, bliver jeg nødt til at vække Evi for at få hende målt og vejet, inden sundhedsplejersken skal videre. Som forventet vokser Evi præcis som hun skal, og er endda gået en vægtkurve op, så selvom maden driller os, mangler hun ikke noget, og det giver os en ro til at prøve at starte lidt forfra med introduktionen til mad.
11:10: Sundhedsplejersken er ude af døren, og vi tumler lidt på gulvet, inden jeg går igang med at forberede middagsmad. Vi spiser begge rester fra aftenen før; spaghetti meatballs, der for Evis vedkommende er blendet til groft.
12:15: Vi er færdige med at spise, og jeg går igang med at forberede aftensmad, mens Evi leger med dukkehuset.
13:00: Tøj på, Evi i bæreselen og vi smutter ud af døren for at få lidt luft og klare indkøb.
13:35: Hjemme igen, og Evi pusler lidt på gulvet.
13:48: Vi sætter os igen til rette i sofaen for at amme og herefter gør vi klar til lur.
14:00: Triller afsted og runder lige Kihosk på vejen. Skal bare liiiige se, om de har den gode chokoladekage. Det har de, og samvittigheden er ikke til at lade den være. Så jeg køber et stykke med på vejen, og så er snacksulten i aften sørget godt for.
14:11: Evi sover og jeg er tilbage i lejligheden. Egentlig havde vi en eftermiddagsaftale med en veninde, men hun har desværre lagt sig syg, og da det er farmor og farfar, der henter Nola fra børnehave i dag, har jeg for en gangs skyld ingen bagkant. Så jeg sætter mig til rette i soveværelset med arbejde. Billeder og video er færdigredigerede, så nu gælder det captions til kampagnearbejdet med Lidl.
15:40: Evi græder fra barnevognen, men virker ikke færdig med at sove, så vi triller lidt i gården og et par minutter efter sover hun igen.
16: Farmor, farfar og Nola kommer hjem og vi går i stuen og hygger med eftermiddagssnacks og Rasmus Klump på fjernsynet.
16:45: Evi vågner, og gør os selskab i stuen, hvor hun bliver budt lidt pærebåde og banan.
17:00: Vi vinker farvel til farmor og farfar, og jeg går på børneværelset for at lege (og jeg ser mit snit til at komme til bunds i bare lidt af rodebunkerne, der altid strander på værelset).
17:30: Mads kommer hjem. Jeg går i køkkenet og laver aftensmaden færdig, mens Mads underholder pigerne.
17:55: Det er spisetid, og menuen i dag står på græskarsuppe, som går rent hjem hos Evi. Det gør alle former for suppe faktisk, sikkert fordi hun der slipper for at skulle tygge med gummerne.
18:26: Vi er færdige med at spise, og Mads går igang med at rydde af, mens Evi leger i stuen, og Nola og jeg sætter os for at lave krea.
18:55: Vi er færdige med det skjold fra Gabby’s dukkehus, Nola gerne ville have vi skulle lave, så jeg tjekker ud af legen, mens Nola dimser videre. Mads sætter en aftengrød (havregrød med frugtmos på toppen) over til Evi.
19:15: Evi og Mads sætter sig for at spise, mens Nola og jeg hygger på pigernes værelse.
19:25: Evi er dog ikke helt tilfreds med spisesituationen nede i køkkenet, og over ikke at kunne se mig (vi er for fuld hammer ramt af seperationsangsten), så Mads og jeg bytter, så jeg i stedet sætter mig og spiser det sidste med Evi.
19:45: Humøret er stadig ikke helt i top, og Evi vil ikke andet end at sidde på armen af mig. Jeg ammer hende derfor for at sørge for hun er helt mæt og forhåbentlig tanket op på tryghed, til jeg om lidt går ind for at putte Nola.
20:05: Mads gør Nola natklar, og hende og jeg går derefter i soveværelset for godnatlæsning og puttetid. Imens gør Mads så småt Evi natklar, da hun skal sove lige efter Nola.
20:58: Jeg bliver vækket af, at Mads og Evi åbner døren ind til soveværelset. Er vist nået at blunde lidt hen efter at have fået talt mine ører halvt af ovenpå putningen af sludrechatollet Nola. Men så har jeg da lidt energi i banken til jeg nu skal starte forfra på endnu en putte seance. Og det ender med at være en af de putninger, der trækker tænder ud, selvom Evi burde være godt træt efter at have været vågen knap fem timer siden sidste lur.
21:45: Evi sover endelig tungt nok til, at jeg kan liste ned i stuen til den chokoladekage og afsnit af Løvens Hule der venter.
22:05: Evi har fået vendt sig om på maven og tabt sutten imens, så hun er vågnet oppe i soveværelset. Jeg får hende vendt og hun sover videre.
22:45: Hun har fået vendt sig igen og er kravlet hen i dobbeltsengen og ligger og puffer til Nola halvt vågen, halvt sovende. Hun er dog tilpas vågen til, at hun ikke kan nøjes med at blive hjulpet tilbage i seng og få en sut, så jeg ammer hende tilbage i søvnen.
23:30: Efter endnu en voksen-aften fuld af afbrydelser, rammer jeg endelig sengen, og falder i søvn med det samme.
23:55: Kun for en kort stund dog, for Evi er vågen, og vi ammer igen.
01:02: Vågen igen, og vil ikke ammes, så jeg står op med Evi i armene og bouncer hende i stedet tilbage i søvn.
01:20: Ammer igen.
02:21: Igen.
02:37: Og igen. Jeg bruger den efterfølgende time på skiftevis af amme, bounce og tysse Evi tilbage i søvnen, fordi hun vågner hver gang hun rammer sin seng.
04:25: Det bliver til en tung times søvn, inden Evi igen har brug for brystet.
06:08: Efter næsten et par timers mere søvn, vågner Evi og er klar til at stå op. Det er jeg til gengæld ikke, så jeg får vækket Mads op til hans morgenvagt, mens jeg lister ned under dynen igen.
07:20: Vågner jeg ved siden af en stadig sovende Nola. Nattens roderi har vist også tæret lidt på hendes søvn, og hun ender med at skulle hjælpes lidt på vej til at vågne for at morgenen ikke skrider fra os.
***
Som I kan læse, kæmper vi ret meget med vores nætter, og det føles lidt som om, de bliver dårligere og dårligere. Jeg holder dem ud, fordi det var på præcis samme måde med Nola, og det stoppede, som jeg stoppede med at amme hende om natten, da hun var 14 måneder. Jeg håber og tror derfor også på, at det bare er en (meget lang) fase med Evi, der naturligt får en ende, når amningen ikke længere er i billedet. Min sundhedsplejerske synes vi skulle overveje at udfase natamningen nu, fordi det måske også er den, der forstyrrer hendes mad-mod i løbet af dagen, men jeg er ikke klar. Føler mig hverken tanket nok op på overskud til de nætter, hvor Mads vil skulle tage over på Evi, eller hviler i at amningen om dagen måske også stopper, som mælken om natten forsvinder. Så jeg tager tilløb lidt endnu.
4 Comments
Julie
14. januar 2022 at 15:20Du gør det fandme godt. Mere kage til dig, det må være mega hårdt med de nætter!
Louise
14. januar 2022 at 22:22Altså når jeg ser på klokkeslættene og strabadserne, tænker jeg det må være SÅ hårdt. Og alligevel emmer indlægget bare af kærlighed, omsorg og råstyrke. Du er virkelig god til dit arbejde her, og til det du gør derhjemme – altså ville jeg svare, hvis jeg blev spurgt om min mening 🙂
Sabina
18. januar 2022 at 13:03Så dejligt med disse indlæg! Vores nætter er præcis magen til, og min søn er 11 måneder. Jeg overvejer stærkt at stoppe natteamningerne snart – glæder mig til at høre mere om hvordan I griber det an, forhåbentligt kan jeg finde lidt inspiration 🙂 <3
Isabel
18. januar 2022 at 15:12Min datter er kun et par timer yngre end Evi, så det har været så sjovt og skønt at kunne følge med i din graviditet og her på barslen. Vores nætter ligner jeres 1:1 (gaaab), og det er så rart at vide man ikke er den eneste, der kæmper. Jeg krydser fingre for mere madmod og søvn hos jer <3