Mon I er mange der holder efterårsferie? Eller klør I på med hverdagen som vanligt? Jeg skulle tage mig selv i ikke at have lidt efterårsferie-fomo i går, som jeg trillede afsted på et affolket Vesterbro på vej med Nola i børnehave i går. Vi holdt jo ferie for et par uger siden, og er således ikke blevet snydt i den forstand, men det føltes alligevel lidt som om vi ‘gik glip’ nu vi ikke holder ferie. Heldigvis var mange af børnehave-vennerne også afsted, så det lettede samvittigheden lidt.
Sidste uge var virkelig god og rar, og især weekenden føltes lidt efterårsferieagtig, fordi vi brugte den på landet hos mine forældre. Tiden føles altid som en anden størrelse, som vi vender byen og livet her ryggen for en stund, og jeg stornyder det. De åbne vidder, roen og følelsen af at der er intet vi skal nå. Så sundt engang imellem. Især fordi dagene på barsel er det stik modsatte; følelsen af at der altid er tusind ting at nå, og alt for lidt tid at nå dem på. Især i disse dage, hvor Evi er begyndt at vågne punktligt efter 45 minutter i alle hendes lure (og om natten … ). Er jeg hurtig nede ved hende, er jeg ofte heldig at kunne trille hende videre i en ny søvncyklus, men den højt skattede pause føles bare ikke helt så pauseagtig, når jeg ofte ender med at bruge 15-20 minutter på at trille rundt med barnevognen, kun for lige at nå tilbage op i lejligheden til at se næste søvncyklus nærme sig. Håber virkelig at det her er en af de faser, der hurtigt går over. Og i mellemtiden glæder jeg mig over, at der i hvert fald ikke er chance for dage, hvor jeg ikke når mine 10.000 skridt …
Ingen kommentarer