Jeg hører ofte fra jer, at én af de grunde til at I især sætter pris på at følge med her, er fordi jeg ikke er fuldtids influent, men i stedet kører min blog og instagram forretning som en hobby ved siden af mit normale fuldtidsarbejde. At jeg på den måde bliver lidt nemmere at spejle sig i, fordi jeg, ligesom de fleste af jer, også skal balancere forælderskabet med et fuldtidsjob, der kræver størstedelen af hverdagens timer. Lige nu har jeg selvfølgelig en pause fra jobbet, mens jeg barsler den med Evi, men jeg kan ikke sige mig fri fra allerede nu at gøre mig nogle tanker om, hvad der skal ske på jobfronten, som jeg vender tilbage fra barsel. Og det er det, dette skriv derfor skal handle om. Hvordan jeg drømmer om at forene karriere med mine ambitioner som mor.
Der er endnu længe til, at jeg skal tilbage på job. Ni måneder for at være helt præcis. Min orlov slutter midt januar, men derfra har jeg besluttet at tage to måneders selvbetalt orlov, fordi jeg ikke har lyst til at skulle tilbage på job, når Evi er kun 9 måneder. Det føles for tidligt, også selvom Mads derfra har to måneders barsel. Således vender jeg først retur til arbejdet i midten af marts efter altså et års barsel. Hvilken hverdag der venter mig på kontoret prøver jeg ikke at gisne om. Da jeg kom tilbage fra min sidste barsel, var vi fx både blev sammenlagt med en anden virksomhed og mit team havde fået en helt ny struktur, så meget kan altså ske på et år. Èn ting ved jeg dog, og det er, at jeg kommer tilbage med en intention om at tilrettelægge mit arbejde, så det giver mig mest muligt tid med mine børn. En erkendelse jeg gjorde mig allerede da Nola var helt lille, og som altså kun er blevet forstærket, som jeg er blevet mor til to.
Jeg er først og fremmest mor, og jeg er nået frem til, at det rigtige for mig, er at satse på det spor, mens mine børn er små. Så kommer karrieren i anden række. Og mens det ikke har været spor svært at sætte mig selv først som mor, har det til gengæld været sværere at sige højt, at jeg derfor, som det er lige nu, ikke har et stort fokus på at realisere mig selv på et karriereplan. Det føles næsten naturstridigt, når man som jeg, med en uddannelse fra CBS i ryggen, er skolet i at have store ambitioner og gerne altid være på vej mod et nyt karrieremål. Sandheden er nemlig, at det er jeg ikke lige nu.
Men betyder mit arbejde og selvrealiseringen den vej igennem så ikke noget for mig? Jo det gør. Jeg vil nemlig rigtig gerne mit arbejde. Og jeg ved, at jeg er god til det. Jeg er arbejdsom, engageret, og mere end nogensinde, er jeg effektiv. Og det er jeg, fordi jeg vil nå mit arbejde i tide til ikke at gå glip af nærværet med mine børn i hverdagen. Men jeg vil blot noget andet end min karriere mere. Jeg forventer, at skulle være på arbejdsmarkedet til jeg er et stykke inde i mine 70’ere og har således et langt arbejdsliv foran mig. Til gengæld er tiden med små børn, for hvem jeg er alting, ikke lang. Og den kommer aldrig igen. Det tror jeg derimod på, at karrieremulighederne gør, den dag man igen er klar til at kæmpe for dem. Således har jeg altså fundet ro i på nuværende tidspunkt ikke at være på vej et sted hen i min karriere. Den tid skal nok komme.
Lige nu drømmer jeg faktisk mere om at se på muligheden for at gå ned i tid, som jeg kommer retur fra barsel. Dels fordi vi på det tidspunkt måske er på vej til at flytte fra byen (jeg håber det) og den ekstra transporttid, det alt andet lige vil give os i hverdagen med job inde i byen, vil jeg gerne indhente på en anden måde, så jeg ikke ender med at have mindre tid med pigerne i hverdagen. Dernæst er jeg også nået til et sted med blog og Instagram, hvor jeg har lyst, at noget af den arbejdstid, jeg ligger i dem, skal være dækket ind i “normal kontortid” fremfor altid om aftenen og i weekenderne. Som en sidebeskæftigelse går det nemlig rigtig fint med min lille forretning her, og fremfor at blive ved med at bygge på opsparingen, ville det give en frihed hvis det at gå ned i tid i mit normale arbejde, kunne kompenseres af mine indtægter fra blog/Instagram, samtidig med at min totale arbejdstid ville forblive den samme, og dermed ikke går ud over min tid som mor. Det er ambitionen, som jeg arbejder hen imod lige nu. Som medarbejder. Som mor.
9 Comments
Katrine
8. juli 2021 at 14:43Virkelig spændende læsning! Jeg har i mange år jagtet drømmen om at blive forsker, men har erkendt, at jeg er et sted i mit liv (mor til en på to, vil gerne have et barn mere, flyttet ud af byen og ved at bygge hus), hvor jeg har brug for ro på mit arbejdsliv. Det betyder, som du siger, ikke, at jeg ikke er ambitiøs og gerne vil mit arbejde. Men jeg orker ikke at løbe efter fondsmidler og gøre mig selv relevant hele tiden. Er lige skiftet til en ny arbejdsplads, som jeg er sindssygt glad for! Jeg er så også steget i stillingsbetegnelse og arbejder lidt mere end fuld tid, og synes faktisk, at det kan være lidt svært at få hverdagskabalen til at gå op. Det har jeg ikke lige knækket koden på endnu. Måske en rengøringsdame er svaret 😜 Men virkelig spændende at høre dine tanker og perspektiver.
Mette
8. juli 2021 at 14:48Har også sat mine karriereplaner på total hold for at være mor til to, de er små i så kort tid, og det ønsker jeg ikke at gå glip af!
Sascha
8. juli 2021 at 15:04Jeg har været single og kørt karriere i 10 år. Så mødte jeg (endelig) min mand, fik en datter og flyttede fra byen. Heldigvis til en kommune, der har et godt tilskud, så jeg hjemmepasser min datter. Det er netop efter devisen, at jeg skal arbejde rigtig mange år endnu, men har kun små børn i en begrænset periode. Børn, som jeg i lang tid troede, jeg måske ikke ville få. Ville ønske, at man som hjemmepasser måtte arbejde lidt ved siden af, så man havde lidt tilknytning til arbejdsmarkedet. For det kan hurtigt blive en del år, man er væk. Men jeg er ikke nervøs, jeg skal nok finde noget at lave, når den tid kommer. Det bliver i hvert fald ikke tiden med mit barn, jeg kommer til at fortryde på mit dødsleje ❤️
Catharina
8. juli 2021 at 15:16Jeg er en priviligeret sygeplejerske, som ikke arbejder aften/nat, weekender osv. Jeg har den stilling som jeg drømte om under mit studie.
Vi flyttede ud af byen under min 2. Barsel, og jeg skulle retur på 32 timer efter endt barsel. Jeg kunne ikke forene en 4-dages uge med de 32 timer, så jeg måtte have korte dage mandag-fredag – det kørte mig helt ned. 5 dage om ugen, hvor jeg brugte 2 timer om dagen i et s-tog for at kunne nå at hente børnene inden 16.00.
Efter et par måneder på den måde, måtte jeg indse, at det ikke kunne blive ved (min mand arbejder også inde i byen).
Forskellige ting skete på job, og pludselig øjnede jeg muligheden for endnu mere nedsat tid.
Jeg er nu på 19,5 time om ugen – fri mandag og fredag. Jeg har altså mere fri end jeg går på arbejde
– og hold op, hvor er det skønt, og hvor føler jeg mig privilegeret 🤩
Lange weekender med børnene, tid til mig selv, styr på oprydning, indkøb, rengøring osv. bruger jeg bl.a. mine fridage på.
Jeg er så glad og taknemmelig for, at jeg har mulighed for at have et godt og fleksibelt job samtidig med, at jeg kan være den mor, jeg ønsker for mine børn ❤️
Anette
8. juli 2021 at 15:42Jeg går fra på barsel i morgen, og jeg er meget i tvivl om, hvad fremtiden skal bringe for mit vedkommende. Jeg tænker, at det enten skal være et “interessant” job i København på deltid (sådan så vi kan nå at få hentet børn inden kl. 16.00) eller også må det være et mindre interessant arbejde tæt på, hvor vi bor, så jeg ikke vil have behov for at gå på deltid for stadig at kunne hente tidligt. Jeg føler, at begge dele er store kompromis for mig på nuværende tidspunkt, men jeg tænker, at det alt sammen ændrer sig, når vi får vores lille guldklump i armene. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at vi ville have det godt med at have vores guldklump i vuggestue +10 timer om dagen, og min mands arbejdstider er desværre ikke så fleksible, at det vil give mening at han går ned i tid – desværre. Jeg fortæller dog også mig selv, at det er en fase, og at jeg har masser af år senere hen til at indhente det forsømte i min karriere 😅
Michelle
8. juli 2021 at 22:08Meget inspirerende læsning. Jeg kan spejle mig meget i dine refleksioner, så tak for at sætte ord på. Jeg er også mor til 2 små børn, én på 4 og én på 1,5. Jeg arbejder som jobkonsulent på nedsat tid (32 timer i ugen) og det er den BEDSTE beslutning jeg nogensinde har taget. Både fordi at jeg har ekstra tid med mine børn, men også fordi at jeg personligt ikke lever for at arbejde. Jeg trives bedst med frihed. Jeg er faktisk blevet så glad for arbejdstiden at jeg overvejer aldrig at gå op på fuldtid, hvis det er muligt. At kunne have den ekstra tid selvom mine børn bliver store, og på den måde sikre at have overskud og tid til både dem og mig selv. Begge dele er lige vigtigt for mig.
Sandra Bertelsen
8. juli 2021 at 22:25Jeg er mor til tre og arbejder onsdag, torsdag og fredag. Da jeg skulle tilbage på job efter endt barsel her i april 2021 kunne jeg mærke, at det ikke ville fungere. Jeg var sikker på, at det ville blive en hverdag jeg ikke selv kunne trives i og slet ikke mine børn.
Da jeg blev mor til min ældste i 2012 havde vi ikke råd til, at jeg gik ned i tid. Vi fik derfor stor hjælp af mine forældre der er pensioneret. Det gør vi stadig og selv om de så er her 2-3 dage om ugen så får vi det til ar fungere for at korte i tiden i institution ned. De henter 1 ud af 3 på skift og går kl.19 når vi putter. Dvs vores aften som par ikke lider.
I dag holder vi 4 ugers sommer ferie og ferie i påske, vibter og efterårsferie mm. Det koste og fede rejser tager vi ikke på hver år. Til gengæld har vi masse af tid. Det gør mig glad og gør også at jeg kan arbejde tre dage om ugen med god samvittighed. Jeg er tandplejer i det private og har derfor er travl arbejdsgang og ikke mulighed for at tage arbejdet med hjem. Det er et job uden deadlines med arbejdede ude på natten. Til gengæld kan jeg heller ikke smide hvad jeg har i hænderne og gå hvis jeg ikke er helt færdig.
Livet er hvad der sker mens vi planlægger! Lige nu er det vigtigst for mig at have god tid til mine børn. Det gør mig glad og det giver mit liv kvalitet. Jeg føler ikke jeg går glip af noget. Det vigtigste er at det føles godt og beslutningen er ens egen.
Jeg tror ingen kommer til at fortryde en pause for karriere. Nogle gange kan man også trives med at stå rille i en periode. Udvikling kan have mange aspekter ❤️
ditte
11. juli 2021 at 8:19Jeg er solo-mor til en snart 2-årig, og havde været tilbage fra barsel siden januar. Økonomisk er det ikke muligt at gå ned i tid, når jeg er alene, men til gengæld er jeg gået på kompromis med min stilling, og er gået fra en god stilling i Marketing til at være en ren drift-mus på et lille kontor, hvor arbejdet egentlig ikke er særlig spændene. Men lønnen er ganske fin, kollegaerne rigtig søde og så arbejdstiderne enorm fleksible. Det betyder, at jeg smutter hver dag kl 15, senest, og til gengæld arbejder et par aftenener om ugen.
Lige som mange andre i kommentarfeltet, gider jeg ikke rigtig stresse over min karriere mens jeg har småbørn. Jeg arbejder i disse år for at få mad på bordet, og så må selvrealiseringen på den front vente til 40’erne.
Rebecca
12. juli 2021 at 12:33Jeg går på barsel ved udgangen af denne uge, og har svært ved at forestille mig, hvordan det bliver at vende tilbage til arbejdslivet. Lige nu er det desuden også svært helt at forestille sig, hvordan livet med en lille en bliver 🙂 Både min mand og jeg bor meget tæt på, hvor vi arbejder (15 min. på cykel), så håber at hverdagen med job og baby nemt kan gå op.
Jeg sidder i en stilling, som jeg selv i høj grad har været med til at forme gennem de sidste 3 år og derfor synes jeg, det bliver lidt svært at forlade det. Altså jeg er SÅ KLAR til at gå på barsel og glæder mig til en hverdag, hvor der er noget andet end arbejde, der skal prioriteres. Men må også sige, jeg har lidt svært ved at slippe det. Hvad kommer jeg tilbage til og vil jeg det overhovedet stadig på den anden side af barsel?