II Vognen fuld af weekendglæder, klar til bededagsferien. Vi har stornydt, har vi. Fyldt dagene op med spiselige favoritter og hyggelige planer bare i vores lille bobbel. Således fuldt opladt til en ny uge, der en lidt sentimental en af slagsen. Nola der starter børnehave og Evi der når ugen er omme, allerede runder sin første måned. Slet ikke til at forstå, hvor tiden bliver af II
Jeg har første dag alene på barsel i dag, og mens jeg havde store planer om at udnytte Evis lure til at komme til bunds i den forsømte indbakke, en grundig oprydning herhjemme og et blogskriv, så er morgenen og formiddagen mestendels gået med at prøve at få Evi til at sove, fremfor at nyde godt af hendes søvn. Hun er åbenbart i et lune hvor lurene både er svære at overbevise hende om, og korte når først hun har overgivet sig. Satser på hun tager revanche i barnevognen senere, hvor hun indtil videre klart tager sine bedste lure. Lige nu er der ro, og jeg har lavet en benhård prioritering af mine opgaver; svaret på de vigtigste mails og nu sat mig til rette ved bloggen, hvor jeg vil få delt lidt ud af sidste uges rare stunder.
Dem var der nemlig mange af, og jeg synes vi havde sådan en god uge med glæde, overskud og en stor følelse af ro i vores nye familiekonstellation. Det tager jeg med mig ind i denne første uge, hvor barslen for alvor skal stå sin prøve, som Evi og jeg holder skansen herhjemme, mens Mads står for indkøring af Nola i børnehaven. Min lille, store pige.
II Vi har virkelig gjort os umage med at sørge for nogle hyggelige stunder omkring Nola, som vi har oplevet har haft det lidt svært med den ændrede dynamik herhjemme på grund af lillesøsters ankomst. Som her hvor vi hentede lidt tidligt fra vuggestue og herefter slog os ned på Rist på Værnedamsvej, med god tid til at snakke om Nolas dag og leben på gaden, mens Evi sov i barnevognen. Det er selvsagt nemmere med sådan en stund, mens både Mads og jeg har barsel, men jeg håber sådan, at jeg også engang imellem har overskud til at gøre de ting med Nola efter vuggestue, selvom jeg er alene med begge piger IIII Elsker hvordan alting står i fuldt flor lige nu, og jeg knipser løs på kameraet, som var det mit sidste forår. Bliver ægte glad af sådan et syn her, og kan simpelthen ikke dy mig for at føje til fotoalbummet IIII Søndag á la Mads. Med egg benedict, som han efterhånden har forfinet sin tilberedelse så meget af, at jeg er på nippet til at erklære den for den bedste jeg endnu har smagt. Og det er altså en del, fordi jeg sjældent lader sådan en størrelse gå min næse forbi, hvis den er at finde på et menukort IIII Kniber mig selv i armen over at de her to, de er mine. Tænk at vi har lavet dem! IIII Hveder og vin til at indvie bededagsferien. Jeg er helt ærgerlig over, at hvedesæsonen vel ret beset allerede er slut. Tror aldrig jeg har nydt den sprøde spise så meget som jeg gjorde i år IIII Det her lille menneske. Klar til første dag i børnehave. Jeg har så svært ved at rumme hvor stærk det går, og følelsen af at tiden, hvor mine piger er små, forsvinder mellem hænderne på mig. Tænk hvis man kunne stoppe tiden, men bare lige engang imellem, når det hele går lidt for stærkt II
Ingen kommentarer