Vi er tilbage efter fem fantastiske feriedage på Rømø, og ærligt talt var jeg i et jammerligt humør over det, som vi landede på Vesterbro i går. Det er ingen hemmelighed, at jeg de seneste 3-4 måneder har haft det lidt svært med vores lejlighed. Først frustrationen over at være hjemmearbejdende i alt for lang tid, fordi corona, og dernæst månederne med kvalme fra morgen til aften, som gør, at mine sanser herhjemme i den grad har været på overarbejde. Det til sammen har gjort, at min frihedsfølelse i lejligheden har været forsvundet. I stedet har den føltes indelukket og klaustrofobisk, og når jeg er væk herhjemme fra, er det stadig en duft af indelukkethed og udlængsel der rammer mig, når jeg træder ind ad døren. Jeg er så ked af at have det sådan, og det fylder meget for mig, hvordan jeg får det løst.
Svaret har jeg endnu ikke, men derfor har det også været uendeligt rart med nogle dage væk hjemmefra, og det var klart dét værd, selvom jeg var eddikesur og ked som vi landede herhjemme i går. I dag er heldigvis en ny dag. Og den er bedre end i går. Solen skinner, vi har brugt formiddagen på overdådig fødselsdagsbrunch hos Mads’ forældre. Nu sover Nola middagslurs i gården, og jeg nyder en stillestund med bloggen, inden jeg om lidt vil få ryddet de sidste rodebunker af vejen, og derefter forhåbentlig finde tid at nyde en solskinsplet med en lydbog i ørerne, inden Nola vågner.
Glædelig søndag, fine jer ♥
II Ferieuniform inklusiv babybulen der for alvor begynder at tage form ♥ Jeg er 16 uger henne, og jeg begynder efterhånden at tælle dagene til, at jeg forhåbentlig snart kan mærke liv. Det glæder jeg mig så uendeligt meget til! II
II Vores første morgen på Rømø stod vi op til støvregn, gylden morgensol og den smukkeste regnbue over den søvnige morgen. Jeg tror det var dér, jeg forelskede mig i Rømø! II
II Vi har holdt efterårsferie med alt hvad det indebærer af daglige bagerier, ruskevejr, dage uden makeup og ordentligt tøj, og jeg ville ønske, at ferien ikke allerede var forbi i aften II
II Vi gik glip af kanelbullens dag sidste søndag, og den slags skal man ikke sige to gange til Mads, og han kom derfor hjem fra arbejde i mandags med to syndige kanelsnegle fra Arket. Jeg er anyday mest til en gærdejssnegl, men denne her var nu et glimrende bud på en wienerbrødssnegl II
II Vaskeægte kagebegejstring i sin reneste form. Synes det er så stort pludselig at være nået til et sted i livet med Nola, hvor vi kan tage hende sådan rigtig med på cafe, uden at det kræver en hær af krumspring at få til at lykkes. Hun sad bare der så fint på sin skammel, og nød godt af gulerodskage og mælk. Lille store menneske II
II Søndagens (fødselsdags)morgenbord hos sviger. Av hvor jeg godt gad, at alle søndage startede med at. tage sig sådan her ud! II
2 Comments
Michaela
12. oktober 2020 at 10:34Dejligt ser det ud😊🍁🍂
merimeri
12. oktober 2020 at 21:24Oktober kan altså noget godt ♥