Weekenden gik med fødselsdagsleben og starten på ugen er løbet fra mig, og således er vi altså nået til onsdag før jeg fandt tid at kaste et kærligt tilbageblik på den forgangne uges rare stunder. Jeg overvejede et kort øjeblik at skippe den i denne uge, men har erfaret, at I er rigtig mange, der holder særligt meget af lige netop denne føljeton, og derfor skal I ikke snydes. Det er i øvrigt også en kærkommen anledning for mig til at værne om de gode små stunder, og derfor udkommer jeg glædeligt i denne uge også.
Sidste uge var egentlig en lidt underlig størrelse; startede fuld af gå-på-mod med udsigt til endnu en uge tilbage på kontoret kun for at stå op til en tirsdag med melding om, at vi igen blev opfordret til at arbejde hjemmefra. Bedst som jeg endelig var sluppet fri af hjemmefængsletkontoret. Jeg besluttede dog at få det bedste ud af det, og gøre mig umage med ikke at falde i samme fælder hjemmefra, som jeg gjorde i første etape af hjemmearbejdet. Det hjalp på humøret at have taget en aktiv beslutning om at gøre nogle ting anderledes, og således endte ugens humør alligevel højt.
II En spontan (regnvåd) eftermiddag i Tivoli efter varm kakao og sjov til Nola. Hendes første møde med Rasmus Klump karrusellen og veteranbilerne, og hun har nærmest ikke snakket om andet siden. Vi må tilbage snart og med et turpas om armen II
II Hverdagsmorgen med glimmer på. Jeg er kæmpe fan af at sætte veninder i stævne til morgenmad på hverdage, fordi det er sådan en rar måde at komme godt fra start. Fyldt op på godt selskab og og god mad, og hverdagspraktikken bliver ikke udfordret af at der skal tænkes pasningsløsninger ind. Vi var på Madklubbens Bjørns, som for mig er et nyt bekendtskab. Maden var ganske fin, og det glæder mig at have et nyt sted i rotation til mine morgenmadsaftaler II
II Nola og onkel Lasse optaget af legesyge sæler i ZOO. Der skal virkelig noget med Nolas bevidsthed og forståelse for verden omkring hende lige nu, og det er første gang hun har været SÅ optaget af dyrene derinde. Sådan en fornøjelse for os alle at mærke hendes ægte begejstring for de mange store dyr II
II Sofa-sushi. Genialt. Og det var bare det II
II Min mini-me og bedste fødselsdagskumpan i hele verden, altså hende og hendes far, som trods alt også er ret vigtig for fødselsdagslykken med hans uovertrufne evne til at give gode gaver (her mener jeg det undertøj og pyjamas han forærede, og ikke det nye TV han på mirakuløs vis fik flettet med ind i gavepuljen, selvom jeg på ingen måde ønskede et nyt #mænd) og lave lækker mad II
Ingen kommentarer