II 1 KONGES SLØJD PYJAMAS SKJORTE II 2 KARMAMEJU BODYSCRUB II 3 ORGANIC BASICS BH II 4 ADIDAS ULTRA BOOST LØBESKO II 5 KONGES SLØJD PYJAMAS BUKSER II 6 KONGES SLØJD BADEKÅBE II 7 ARKET YOGA TIGHTS II 8 APPLE AIRPODS II 9 SAYSKY LØBETRØJE II 10 RUDOLPH CARE BODY BALM II 11 SKALL STUDIO TERNEDE BUKSER II 12 SKALL STUDIO BLUSE II
Det er min fødselsdag i morgen. 32 skarpe år. En alder jeg ikke har spor imod, for i det store og hele er jeg et virkelig godt sted i mit liv. Et job jeg holder af, et hjem jeg finder ro og glæde i, et par håndfulde gode venner og veninder, der vil mig aller bedste, og så det vigtigste af dem alle, en sund og rask familie, og også min helt lille egen familie, som jeg selv har skabt, og som er lykkelig og trives. Mere kan jeg ikke bede om, og således savner jeg ikke spor at være fanget i følelsernes vold i mine tyvere. Usikkerheden, den manglende følelse af at have fundet min plads og hvile i den. Følelsen af altid at jagte noget mere. Det eneste jeg skulle kunne savne var den glatte hud, og poserne under øjnene der glimrede ved deres fravær. Men årsagen til dem ville jeg ikke være foruden.
Således glæder jeg mig til at føje endnu et år i 30’erne til min bagage, og jeg er ret sikker på, at det bliver bedre end det sidste (heck, næsten alt der har haft med 2020 at gøre, kan næsten kun blive bedre hva’?).
I anledning af dagen i morgen har jeg samlet mine efterårsønsker i en fødselsdagsudgave til jer. Måske det kan inspirere nogle af jer til rare efterårssager at drømme om?
Højt på min ønskeseddel står en blød pyjamas. Og Konges Sløjd er ude med et virkelig fint bud. Ligeledes på en ditto badekåbe. Jeg er vild med, at de udvider deres kollektioner til – udover evigt lækre sager til børn – også at byde på pæne ting til kvinder. Jeg trænger også til en ny bh, og her sværger jeg til Organic Basics Triangle bh, som har en god pasform og samtidig er blød og rar at have på.
Fortsætter vi i temaet med ting, der er rare for kroppen, så er jeg også løbet tør for både bodyscrub og bodybalm, så er varianten fra henholdsvis Karmameju, som i min optik laver en af de mest effektive scrubs, og fra Rudolph Care på ønskelisten. Jeg har også udset mig et par perfekte yogatights fra Arket, en ny løbebluse fra Saysky og en opgradering af mine Adidas Ultra Boost løbesko, som i lidt for lang tid har trængt til at blive skiftet ud.
Og så har jeg endelig taget mig sammen til at ønske mig et par Apple AirPods, som jeg ved vil gøre mit liv så meget nemmere (dødtræt af evigt sammenfiltrede høretelefoner med ledning), selvom det stritter lidt på mig at ønske mig elektronik, haha.
Et par ønsker til hverdagsgarderoben har også sneget sig ind på listen. Den perfekte basisbluse fra Skall Studio, og pæne ternede bukser fra samme. Dem gad jeg godt opgradere mit efterår med!
2 Comments
Ida
11. september 2020 at 18:38Stort tillykke med fødselsdagen.
Gode gaver. Jeg har selv løbeskoene og de er gode! Det føles som at gå på luft. Så dem kan du godt glæde dig til 🙂
Line
11. september 2020 at 20:21Først og fremmest stort tillykke med fødselsdagen i morgen! Din beskrivelse af 20’erne rammer min egen tilstedeværelse spot on – men giver også håb om, at roen en dag finder mig 🙂 Nyd din fødselsdagsweekend.