II MONKI FLÆSESKJORTE II
Som vi nu har lagt april bag os, kan jeg med rette komme med en status på den forgangne måneds garderobeforbrug. Og det har været en billig omgang. Bare én enkelt ting har jeg nemlig føjet til garderoben. Den populære skjorte med stor flæsekrave fra Monki, der desværre for længst er udsolgt. 200kr har den stået mig i, og det er således hvad månedens forbrug har kostet mig. Kraven er virkelig fin, og jeg er vild med det udtryk den fører med sig, når den bliver brugt under striks og cardigan. Desværre bliver det også den eneste måde jeg kan bruge den på, for den er simpelthen så kort, at jeg ikke vil være tilpas i den uden – og den er blevet endnu kortere selv efter bare en 30 graders vask. Det ærgrer mig, fordi jeg også havde håbet at kunne bruge den til nederdele og jeans uden at have en bluse udover, som sommervarmen tager fat. På den front kan købet godt ærgre mig lidt, og jeg glæder mig således over, at den trods alt ikke var dyrere.
Som jeg gjorde status med min marts shopping skrev jeg jo, at jeg også havde en fleecejakke og en løbejakke i kikkerten for april. Købet af løbejakke har jeg ved eftertanke besluttet mig for at skyde til efteråret, da vi alligevel nu går ind i tiden, hvor en løbejakke er for varm. Fleecejakken endte jeg til gengæld med at klikke hjem, men efter tilpas med betænkningstid nåede jeg frem til at hverken størrelse eller farve var helt rigtig. Jeg drømme stadig om en fleecejakke, men håber istedet at finde en i beige. Varianten fra Arket lader desværre til at være totalt udsolgt, men måske jeg kan have held med denne fra Patagonia.
Som vi går ombord i maj har jeg i skrivende stund to yderligere ønsker på shoppefronten, udover at finde den helt rigtige fleece.
Det har jeg i kikkerten for maj
- De smukkeste sandaler jeg længe har set, og som jeg er faldet pladask for efter at smukke Cathrine har vist dem frem. Tror altså de ville glæde og klæde min sommer uendeligt.
- Et par sommersneakers. Har set mig lun på Gel 10-90 fra Asics, hvis retro udtryk jeg er lige så vild med som prisen på 750kr. Det føles jo nærmest som et kup, når ens seneste sneakerkøb var et par New Balance til +1500kr.
Er der blevet føjet nyt til jeres garderobe i april?
4 Comments
Nadia
2. maj 2020 at 20:17Så fin en trøje, men da ærgerligt med længden… Det problem synes jeg også, at jeg ret tit løber ind i. Efter at have sendt hele tre pakker med tøj tilbage til afsender i marts, lykkedes det endelig at få en pakke med tøj jeg kan passe i april! To toppe og en smuk grøn cardigan blev det til 🙂 Sådan er det, når man liiige skal lære sin nye krop at kende efter graviditet nummer to.
merimeri
5. maj 2020 at 9:01Ja det er virkelig ærgerligt – især når man tænker på spildet i det! Åh ja, man skal altid lige finde sig til rette i sin nye krop post graviditet, men dejligt du i sidste ende lykkedes med et par gode tilføjelser. Toppe og cardigans kan man altid bruge!
Michaela
3. maj 2020 at 7:02Smuk bluse, ærgerligt at den er blevet kortere ved blot en skånevask. Jeg har april købt en Marni mini trunk, jeg har ønsket mig længe..Jeg drømmer ligeledes om et par fine sandaler. De skal være pæne og praktiske. Ønsker mig derfor et indlæg og pæne og praktiske sandaler😊🤞🏻
merimeri
5. maj 2020 at 9:02Åh tillykke med din Trunk! Dén bliver du glad for. Hvilken farve har du valgt? Pæne og praktiske sandaler, det skriver jeg mig bag øret!