Efter indtil videre fem rare dage i sommerhus, kalder hverdagen igen i morgen. Eller hvad man nu kalder den tilstand, vi er i lige nu, der hverken føles som hverdag eller weekend. Skellet mellem dagene glider ligesom bare ud, og jeg har for længst opgivet at holde styr på hvilken dag af coronalockdown vi nu er i.
Som jeg sidder her i eftermiddagssolen på terrassen, føler jeg mig ikke den mindste smule klar til at vende tilbage til kabalen med at indrette dagene så hverken Nola eller arbejdet lider størst mulig last. På den front kom sommerhusturen som kaldet, og det har været en kæmpe befrielse, at kunne bruge en stor del af vores tid udenfor uden at være i nærheden af andre end vores egen lille trekløver. Den balance er sværere i byen, hvor vi trods alt er mange flere mennesker, der dagligt har brug for luft, og således gør pladsen mere trang. Derfor har vi også besluttet at snuppe et par dage mere i sommerhuset, for selvom arbejdet kalder igen i morgen, har vi trods alt stadig haven, som den af os, der har vagten med Nola, mens den anden arbejder, kan gå på opdagelse i. Så føles tilværelsen ikke helt så trang, og den følelse er rar at jagte lige for tiden.
Det samme gør jeg med denne omgang af små rare glimt fra ugen der gik; værner om de øjeblikke hvor livet føltes frit, som det plejer.
II Som når Mads en tirsdag morgen byder på Egg Benedict, bare fordi. Sådan en fin måde at hylde den tid vi også befinder os i lige nu – hvor vi har al tid i verden derhjemme og derfor skal gøre os ekstra umage med at komme på glimmer – eller hollandaise – på dagene II
II SpottET! At bruge Nolas middagslure lige her, det er vitterligt terapi for sjælen. Og d-vitamin beholdningen ej at forglemme. Ønsker mig et sommerhus med sydvest-vendt altan, når den dag engang kommer II
II Højt fredagshumør i selskab af Campari spritz. Det tror jeg skal være min sommerdrink i år. Minder på mange måde om en aperol spritz, men mere frisk og bitter end sød. Kæmpe hit. Som I kan se. II
II Jeg elsker, hvordan der sker et eller andet med ens skuldre, når man er sommerhus, hvordan de sænker sig og ens livsførelse bare bliver 210% mere afslappet. På den der måde hvor middagspauserne bruges på at sippe iskolde gin & tonics og slumre til Badehotellet. For en der derhjemme altid har 17 projekter igang, er sommerhustempoet et kært afbræk, og det er blandt derfor jeg så underligt ønsker et sommerhus for vores lille familie. Fordi det føles som et helle, hvor tiden for en stund står stille – eller om ikke andet føles lysår længere end i byen II
II Inden vi tog afsted i sommerhus, nåede jeg lige at hente en bestilling med kreasysler hos altid fristende Karrusella, som jeg tænkte ville være god at alliere sig med til underholdningen af Nola i sommerhus. Og akvarelmalingen endte med at være et hit. Især hos mig, haha. Så hyggeligt jo! II
II Ægte sommerhusstemning og liv af den helt langsomme slags ♥ II
Ingen kommentarer