Det har jeg på

VINTERRARHEDER

10. januar 2019

II H&M ULDFRAKKE II H&M FLÆSESKJORTE II APC FLØJLSNEDERDEL II DEAR DENIER CASHMERE TIGHTS II &OTHER STORIES STØVLER II PROENZA SCHOULER PS1 TASKE II

Altså hvor jeg bliver i godt humør af at se på de her billeder. De vidner om en ualmindelig rar søndag med anledning til store smil til fotografen og at kunne smide frakken selv her midt i de ellers vinterlige måneder. Billedet er skudt på en bænk (tilsyneladende en kær ven af rygere, uf se lige alle de skodder – folk burde skamme sig) på Bryggen, hvor det egentlig er alt for sjældent vi kommer, taget i betragtning at der er så fint der langs vandet og at det vitterligt bare tager os 10 minutter at gå derover. I søndags gjorde vi noget ved sagen og udnyttede fin vintersol – og trang til croissanter fra Il Buco, bevares – til at trille en tur over på den anden side af havnen. På vejen blev det tid til et billede-pitstop, hvor billederne her kom i kassen. Endnu engang var jeg trukket i mine nye fløjsnederdel fra APC, og denne gang parret med flæseskjorte fra H&M, som lige nu er sat ned til halv pris. For en sjælden gangs skyld var jeg ikke i sneakers, men havde istedet iført mig de eneste nogenlunde anstændige støvler, jeg ejer. Et par spidse ruskindsstøvler fra &Other Stories. Egentlig kunne de godt trænge til at blive udskiftet, men eftersom kontoen er tømt for at investere i denne drøm, da må det vente, til der igen er bygget lidt på opsparingen. 

I dag er sådan en dag, hvor humøret kan måle sig med det i søndags. Solen skinner fra en klar og vinterblå himmel. Ovennævnte drømmekøb er landet på matriklen denne morgen. Og efter ikke at have set det store til Mads i denne uge på grund af lange dage på arbejde, da har han taget tidligt fri i dag for at komme hjem og hygge lidt med os. Jeg har købt årets første fastelavnsboller og til at vi kan lave hjemmelavet varm chokolade. Jo, denne dag er i sandhed en god dag. 

  • Reply
    Michaela
    10. januar 2019 at 17:00

    Den taske bliver du så glad for😊 Og man har altså brug for at lufte andet end pusletasken👶 Jeg har den selv i sort, og den er jo baby/børnevenlig, idet man har begge hænder fri, når man bæger den “kryds over”……😉

    • Reply
      merimeri
      14. januar 2019 at 17:41

      Præcis! Og så rummelig at man jo snildt kan hapse en stofble og en sut med i den, så det er jo nærmest en slags mini-pusletaske 😉

  • Reply
    Stine
    11. januar 2019 at 13:40

    Super lækkert outfit! Din stil er en kæmpe inspiration for mig – highstreet og luksus i en kombi, som de fleste kan være med på 🙂

    • Reply
      merimeri
      14. januar 2019 at 17:39

      Altså Stine, sådan en kommentar er noget nær den største ros man kan give mig, for det er nemlig noget af det, jeg så gerne vil; dele inspiration i øjenhøjde hvor alle kan være med! Tak for at tage dig tid at sende sådan en rar reflektion i min retning ❤️

Kommenter