Hverdagsliv

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

20. november 2017

Hej derude, håber, I er godt igang med på den nye uge? Her i Hong Kong er mandagen ved at være ved vejs ende og vi er lige kommet hjem på hotellet efter at have været ude og drikke mandagsdrinks på en skybar på 118. etage efterfulgt af sprøde pizzaer og øl (det kan jo ikke alt sammen være dumblings, haha). En mandag ikke helt som enhver anden mandag, og det gør jeg mig virkelig umage med at nyde. Ferien her har været så tiltrængt, og det skal tids nok blive hverdag igen, så lige nu prøver vi bare at få mest muligt ud af afbrækket. Vi sover længe (i morges sov vi til 9.30, og det sker normalt aldrig), holder træningsfri, spiser og drikker, hvad vi har lyst til, og prøver at holde planlægningen på et minimum. I morgen er sidste hele dag i Hong Kong, inden vi onsdag morgen flyver videre til Phuket og har en enkelt overnatning der, før vi sejler til Koh Lanta. Og i morgen vil derfor handle om at suge det sidste til os af byen – en by der på alle måder har begejstret os, og som jeg glæder mig til at vise jer mange flere billeder fra. De første glimt får i herunder, hvor jeg har samlet mine favoritøjeblikke fra den seneste uge, Og selvom det kun er 3 af dagene, der har stået på ferie, er det alligevel ferieglimtene, der fylder mest. Men de er nu igang også lidt mere bemærkelsesværdige end 8 timer på kontoret.

img_5460II Pæn pakkepost lige i tide til ferien; den smukkeste sovemaske fra Holistic Silk, Har sukket efter dem i evigheder, men har altid været for nærig til at spendere den slags penge på en sovemaske. Indtil jeg fandt den til 410kr hos NICHE BEAUTY, hvilket er mere end 200kr billigere end herhjemme. Det blev derfor en lille feriegave til mig selv II  

img_5693II Verdens sødeste Manfred. I onsdags mødte vi første gang Mads’ lillebror og hans kæreste nye hund, og jeg døde lidt over hvor kær han er II

img_5689II Rejsevenner; te og julebolle fra Lagkagehuset, som jeg har ventet lige siden fastelavn på igen at kunne sætte tænderne i II

img_5581II Et af de aller første glimt fra Hong Kong. Jeg synes, der er noget ret smukt over den koloniale byggestil blandet med de rå skyskrabere. Det giver noget kant og personlighed, som jeg fx ikke på samme måde synes at en skyline som New Yorks har den. Og så gør det jo heller ikke noget at der er strøet palmer rundt i gadebilledet II

img_5691II Så mange farver, lys, indtryk. Helt perfekt kaos II

img_5690II Lørdagsdrinks. Det er blevet en daglig tradition hernede, men hvis ikke man skulle på ferien, hvornår så. I hverdagen er vi så fokuserede på mådehold. På rutinerne der får maskineriet til at løbe rundt. Tidligt op, træning, fokus på kosten, og tidligt seng for at kunne gentage det hele igen dagen efter . På ferien giver vi slip, og det føles så godt! II

img_5687II Igår spiste vi frokost på den fineste vietnamesiske restaurant. Der var store planter og grønt overalt – og se lige den her ekstravagante dekoration i loftet. Hvordan kunne jeg ikke forevige det? Pænt! II

img_5694II Det var ikke kun interiøret, der begejstrede, det gjorde deres phô heldigvis også II

13II Ét stk opslugt kæreste. På en ginbar. I en nedlagt ping pong hal. Alt ved det koncept var genialt. Og drinksene var ligeså rigelige som de var gode. Jeg fik en hindbær infused gin, hvilket var overraskende lækkert II 

  • Reply
    kathrine
    20. november 2017 at 18:12

    Hvor er det et fint indlæg, og hvor ser det hyggeligt ud med glimt! 🙂

    http://blogbykathrine.bloggerspoint.dk/

    • Reply
      merimeri
      28. november 2017 at 4:43

      Altid så hyggeligt med kommentarer fra dig søde Kathrine 💕 Knus og en dejlig tirsdag til dig

Kommenter