II En af sidste uges helt store lykkeligheder. På æblepluk under blå himmel og med familien under armen (og på maven, ret skal være ret). Den dejligste tradition, vi har fået stablet på benene, og jeg er glad helt ud i fingerspidserne, som jeg går der i blandt æble- og pæretræer og fylder i min spand II
Mon I er mange der holder efterårsferie? Eller klør I på med hverdagen som vanligt? Jeg skulle tage mig selv i ikke at have lidt efterårsferie-fomo i går, som jeg trillede afsted på et affolket Vesterbro på vej med Nola i børnehave i går. Vi holdt jo ferie for et par uger siden, og er således ikke blevet snydt i den forstand, men det føltes alligevel lidt som om vi ‘gik glip’ nu vi ikke holder ferie. Heldigvis var mange af børnehave-vennerne også afsted, så det lettede samvittigheden lidt.
Sidste uge var virkelig god og rar, og især weekenden føltes lidt efterårsferieagtig, fordi vi brugte den på landet hos mine forældre. Tiden føles altid som en anden størrelse, som vi vender byen og livet her ryggen for en stund, og jeg stornyder det. De åbne vidder, roen og følelsen af at der er intet vi skal nå. Så sundt engang imellem. Især fordi dagene på barsel er det stik modsatte; følelsen af at der altid er tusind ting at nå, og alt for lidt tid at nå dem på. Især i disse dage, hvor Evi er begyndt at vågne punktligt efter 45 minutter i alle hendes lure (og om natten … ). Er jeg hurtig nede ved hende, er jeg ofte heldig at kunne trille hende videre i en ny søvncyklus, men den højt skattede pause føles bare ikke helt så pauseagtig, når jeg ofte ender med at bruge 15-20 minutter på at trille rundt med barnevognen, kun for lige at nå tilbage op i lejligheden til at se næste søvncyklus nærme sig. Håber virkelig at det her er en af de faser, der hurtigt går over. Og i mellemtiden glæder jeg mig over, at der i hvert fald ikke er chance for dage, hvor jeg ikke når mine 10.000 skridt …
Hav en rar uge fine jer ♥
II Ej men altså. Min mindste store kærlighed. Nu seks måneder. Og for første gang rigtigt oppe at sidde i sin højstol, hvilket hun blev endnu mindre baby af. Hulk! II II Og i anledning af førnævnte seks måneders milepæl, fandt Mads og jeg det på sin plads med lidt fejring sidste mandag. Jeg skrev og spurgte ham om han var frisk på bobler og kage, og han meldte prompte tilbage, at han kunne svinge forbi La Glace på vej hjem fra arbejde. Og det er derfor, jeg elsker ham … og okay, også af så mange andre årsager. Men især fordi han er verdensmester i at gøre lidt ud af livet. Også bare på en helt almindelig mandag aften! II II I modsatte ende af børnehjørnet her er der evigt rod, men lige den her krog af værelset holder jeg virkelig meget af, og glæder mig sådan over, at Nola hygger sig med at være der. Hun elsker at dimse rundt derover og hver dag betages jeg af hvor farverig og eventyrlig hendes fantasi er, når det kommer til at lege II II Barselsfrokost af de absolut bedre. Hos min veninde Charlotte, der spontant bød på sushi en helt almindelig torsdag IIII Når vi er hos mine forældre på sydsjælland (en lille flække der hedder Mogenstrup lidt uden for Næstved) er en fast tradition altid at skulle forbi nabo-engen og give brød til fårene. Nola ELSKER det, og bliver mere og mere modig når det kommer til selv at give brødet til de ivrige får. Landlykke ♥ II II Ristede hotdogs i mine forældres gårdhave. I midten af oktober. Sjældent har den smagt bedre II
Ingen kommentarer