Jeg drog ærlig talt et lettelsens suk, da jeg slog øjnene op i morges, vel vidende at vi nu var tilbage til hverdagen. Har trængt den nærmest hele weekenden, haha. Ej vi har haft endnu en weekend med fuldt program, først studentergilde hos mine kære kusine lørdag efterfulgt af min farmors fødselsdag i går. Og især Evi har det rigtig svært ved så mange nye indtryk på én gang, og hun har derfor svært ved at finde ro, hvilket efterlader hende meget ked, og selvfølgelig overtræt. Nola er en lille festmager, men hun ramte også muren i går og eftermiddagen føltes som én lang nedsmeltning med grædende børn og trætte forældre.
Med fuldt overlæg har Evi og jeg derfor prioriteret en dag uden planer, og jeg har indtil videre nydt at kunne nusse om vasketøj, oprydning og lidt arbejde, imens Evi har sørget for at indhente lidt af alt den søvn, hun ikke fik i weekenden.
Senere i eftermiddag skal vi faktisk ud og kigge på et hus, som jeg er noget så spændt på. Vores første rigtige huskig, udover den villalejlighed vi så for et par uger siden. Imens hygger farmor og farfar derhjemme med Nola og sørger i øvrigt for aftensmad til os alle til vi kommer hjem. Hvilken mandag!p
Håber også der er gode takter for jeres start på ugen.
Ingen kommentarer