Hvordan har I det ovenpå fredagens pressemøde? Jeg synes godt nok, at det begynder at være svært efterhånden som udsigten til at være på den anden side og med en hverdag uden et væld af restriktioner bliver mere og mere langstrakt. Jeg kan slet ikke få mit hoved omkring at forstå, at det er mere end 7 måneder siden, at det hele for alvor startede herhjemme, og samtidig føles livet som før corona også som evigheder væk. Jeg tager mig selv i at se glade fester, koncerter og højtider uden forbehold som en fjern og svunden tid, og tanken om hvor længe vi skal undvære de ting endnu, gør mig trist. #coronatrist, som et hashtag der netop nu trender på Instagram, så rigtigt udtrykker det.
Mit værn mod det er at dyrke de små lykkeglimt, der varmer og spreder glæde. Omgive mig med godhed inden for de rammer, restriktionerne nu har sat. Glæde mig over min lille, voksende familie herhjemme. Glæde mig over årstiden og alt hvad den lægger op til af ro og nærvær. Gøre en indsats for at se bægeret som halvt fyldt i stedet for halvt tomt, selvom det er svært. Min ugentlige føljeton her, med anledning til netop at dyrke de små glæder, er en rar påmindelse om, at der heldigvis er rigtig, rigtig meget godt, selv midt i alt dét der er træls og trist.
II Første vintertidsmorgen med dertil god tid til følge. En lykke at bruge den med dyner i vindueskarmen og kig ud til uvant lys morgen – så længe det varer II
II Smukkeste oktober. Det er virkelig en ting, der for mig er kommet snigende med alderen; det der med at føle en akut trang til at stoppe op og tage sæsonens farver ind. Værdsætte dem og lagre dem II
II #gladgravid på kontoret en torsdag med sene eftermiddagsmøder. Jeg kalder det at cope! II
II Endnu et oktoberlykkeglimt med helt fortryllende lys på hjemmekontoret mandag formiddag. Aldrig om jeg bliver træt af at indfange det; lyset II
II Noget af det sødeste jeg længe har set. Den helt nye elefantunge i ZOO, blot tre uger gammel. Nola kaldte den Nola-fant, fordi hun åbenbart spejlede den i sig selv og det at være lille ♥ II
II Det her lille menneske. Evig kilde til hovedrysten og store grin. Heldigvis langt flest af de sidste. 2 er virkelig en sjov alder! II
Ingen kommentarer