I garderoben

GARDEROBEREGNSKAB: SEPTEMBER SHOPPING

16. oktober 2020

II 1 SKALL STUDIO BLUSE II 2 MANGO JOGGERS II 3 SKALL STUDIO BUKSER II 4 KONGES SLØJD PYJAMAS SKJORTE II

Jeg griner lidt indvendigt over hvor mega gravid-agtige mine garderobekøb i september er. Det hele ligner lidt en udvidelse af min nattøjsskuffe, og det er nok heller ikke helt ramt ved siden af, at det har været den drivende kraft bag mine køb. At det har skulle være så behageligt og blødt som muligt, og fællesnævneren for mine køb har været stretch og masser af vidde.

Fire nye ting er i alt flyttet ind i september, og tre ud af de fire ting er i forbindelse med min fødselsdag. To af tingene finansieret delvist af fødselsdagspenge og den sidste modtaget som en kærlig gave. Således er det et begrænset beløb mine fire køb er løbet op i, og i alt har mit forbrug kostet mig 659 kroner. Det er hæderligt.

Den første ting der flyttede ind var et par strik joggers fra Mango. Og der må jeg desværre erkende, at jeg har ladet mig rive med i et moment. Jeg blev influeret af en smart dame på Instagram og gjorde kort process. De landede herhjemme, og blev straks taget i brug fordi #smarte. Men de lever altså ikke helt op til det, jeg eftersøgte i et par pæne hyggebukser, og i virkeligheden skulle jeg nok have holdt stand, og ventet på de helt rigtige kashmir joggers, som jeg længe har jagtet. I stedet blev det til en unødvendigt highstreet køb, som ikke giver mig den glæde, sådan et køb skal. Heldigvis kostede de kun 299 kr, men det ærgrer mig uanset.

Derudover er der mine fødselsdagsinvesteringer. Den klassiske hulmønstrede bluse fra Skall Studio og ternede bukser fra ditto. Der er nok lidt rigeligt pyjamasbukser vibe over sidstnævnte, men jeg knuselsker dem ikke desto mindre, og sniger mig gerne til have dem på så snart chancen for ikke at skulle være alt for nydeligt klædt byder sig (læs: når jeg ikke er på kontoret). Som den sidste garderobetilføjelse i den forgangne måned fik jeg en Aiayu pyjamas af Mads. Pasform eller farve på den var dog ikke helt i skabet, så den har jeg i stedet byttet til en den pyjamas fra Konges Sløjd, jeg først havde udset mig. Skjorten er i hus og de matchende bukser venter jeg på at modtage. Sammen med Skall Studio bukserne udgjorde skjorten fx hele min garderobe da vi i sidste uge holdt efterårsferie #gladgravid.

Det har jeg i kikkerten for oktober:

Vi er allerede halvvejs i oktober, som jeg skriver dette indlæg, og jeg kan derfor godt allerede løfte sløret for, at min oktober shopping indtil nu har bestået af den perfekte vinterjakke og så de der kashmir joggers, jeg har ledt efter (lesson learned). Derudover går jeg også og vakler lidt over, om jeg skal købe et par gravidleggings. Jeg har krise over, at det eneste jeg allerede nu kan passe er strømpebukser og mine Skall Studio bukser, og mens jeg tænker at løbet er kørt for at komme i rigtige bukser før post fødsel, er et par leggings måske ikke nogle helt tosset ide. Fredesblog ser i hvert fald evigt smart ud, som hun kombinerer leggings og en stor strik.

  • Reply
    Julie
    16. oktober 2020 at 7:20

    Sikke en fin samling!! Jeg har 5 uger til termin, og jeg lever i mine oono wool leggins fra Boob. DE ER SÅ LÆKRE at jeg ikke tror jeg lægger dem på hylden efter fødsel. Køb køb køb. Du vil ikke fortryde 🧡🧡

    • Reply
      merimeri
      16. oktober 2020 at 13:18

      Jeg sidder allerede og kigger på tilbud på dem på nettet 😉 Hvordan synes du de er i størrelsen?

      • Reply
        Julie Koch
        17. oktober 2020 at 6:06

        Jeg er jo ret højgravid nu, så jeg har taget dem nummeret større end vanligt. De er har ofte nedsat på Boozt . Bare et tip

        • Reply
          merimeri
          22. oktober 2020 at 9:17

          Jeg tænkte nemlig også at gøre mig en god deal på fx Boozt. Jeg tager chancen med en S, og satser så på jeg kan bruge dem allerede nu, hvor maven endnu ikke er taget så meget til. Tusind tak for at give dit input på størrelsen med søde Julie!

      • Reply
        Julie Koch
        17. oktober 2020 at 6:07

        Og ellers har de dem også hos Enula9 på Østerbro 💫

  • Reply
    B
    16. oktober 2020 at 7:23

    Min eneste fortrydelse ift. Graviditetsleggins er at jeg ikke købte dem tidligere 🙂 dem fra boob er rigtig gode.

    • Reply
      merimeri
      16. oktober 2020 at 12:03

      Lyder til jeg bare skal få købt dem hjem! Hvordan er dem fra Boob i størrelsen synes du?

      • Reply
        B
        16. oktober 2020 at 14:24

        Jeg har taget dem en str større end hvad jeg normalt bruger i underdele 🙂

        • Reply
          merimeri
          16. oktober 2020 at 15:08

          Super, tusind tak for at dele. Så kan jeg forhåbentlig slippe afsted med online shoppingens magelighed fremfor at skulle ud og støve dem op i en butik 😉

  • Reply
    Laura
    16. oktober 2020 at 10:59

    Once on never off leggings fra Boob ☺️🙌🏻

    • Reply
      merimeri
      16. oktober 2020 at 12:03

      Det må blive dem, nu I er så mange der anbefaler dem. Hvordan er de i størrelsen synes du?

  • Reply
    Laura
    16. oktober 2020 at 15:23

    Du kunne vel ikke løfte sløret for, hvor du har fundet et par kashmir joggers og om hvordan de er? Jeg har et par fra både COS og Arket i kikkerten, men det er altid rart at høre folks erfaringer 🙂

Skriv et svar til Julie Annuller kommentar