Jeg får slet ikke blogget i det omfang jeg gerne vil for tiden, for mens de seneste måneders manglende energi heldigvis er på vej tilbage, har jeg stadig svært ved at genfinde en rytme, der tilgodeser alt det, jeg gerne vil. Nærværende familieliv, arbejde, tid med venner, tid til mig selv, og tid til blog og instagram. Det er jo kunne lykkedes før, men det er som om, at jo længere tid man har været væk fra rutinerne, des sværere er det at komme tilbage til dem igen. Kender I ikke godt det?
Egentlig har jeg en lang liste med indlæg, jeg gerne vil arbejde på, men i stedet ender jeg med at gå lidt rundt i ring om mig selv, når tiden endelig er til skriverierne. Og så ender jeg med kun at få udgivet mine små glimt og kalenderkig, som er mindre tidskrævende end de mere teksttunge indlæg, jeg ellers har på bedding. Og det går mig ærligt talt på, når ambitionerne er til mere end det. Jeg ønsker jo, at bloggen her er et sted, der også giver jer noget, når I bruger jeres tid herinde. Noget nerve og indhold, I kan tage med jer. Det er mit mål. Og mens jeg ikke helt kender vejen dertil, med den limbo jeg er i lige nu, så har jeg da åbnet lidt op for, hvad jeg går og tumler med for tiden, og det føles lidt som en forpligtelse. Over for jer og over for mig.
Nu starter jeg til en start med at summe over den seneste uge og dens sammensurium af rare stunder, som jeg gerne vil huske den for, og så kommer der både en opdatering til min graviditetsdagbog, oktoberønsker og et garderoberegnskab i den kommende uge. Så er vi da i gang.
Rigtig god søndag fine jer, og tak fordi I her!
II Fin septembermorgen på vej mod fitnesscentret. Af natur er jeg ikke et udpræget træningsmenneske. Aller helst ville jeg egentlig nok være fri. Men jeg vil gerne afsted, fordi det gør mig glad. Gør mig stærk og giver mig overskud. Og mens jeg var lagt ned af kvalmen, sled det i mig, at jeg ikke kunne gøre det. Nu er jeg heldigvis stille og roligt i gang igen, og det giver mig sådan en frihedsfølelse at kunne gøre det her for mig selv. At kunne kende mig selv i min krop igen! II
II Vi har sat fuldt ind på efterårshyggen herhjemme, og i fredags indviede vi weekenden med vafler, Rasmus Klump og dyner i sofaen. Kæmpe success II
II Onsdagsmiddag med veninder. På Madklubbens Roberta. Jeg havde en lidt lunken oplevelse, først jeg var afsted, men den blev heldigvis gjort til skamme her, for det er længe siden jeg har fået så velsmagende og sammenhængende mexi mad. At vi oveni hatten kunne nyde godt af vel nok den sidste sensommeraften med anledning til at spise under åben himmel, gjorde kun glæden større II
II Jeg brugte hele fredagen, og en stor del af i går på at rydde ud i bunkerne af frasorteret tøj og boligsager, der havde hobet sig op på Nolas værelse, og langt om længe få sat det til salg. Og mens selve akten måske nok var i den kedelige ende, efterlod det mig til gengæld helt høj endelig at få ryddet op. Nolas værelse er igen blevet helt hyggeligt, og vindueskarmen fri til at smække benene op. Lille, store lykke! II
II Jeg ved ikke, om det er udsigten til, snart at skulle dele opmærksomheden til Nola med en lillesøskende, men jeg har ekstra meget brug for at lave ting med hende for tiden. Gøre os umage med vores tid med hende. Derfor har weekenden også været fuld af netop det. Nærvær i børnehøjde. Som i går hvor vi havde vores debut i Experimentarium. Hvilket var et kæmpe hit for os alle. Nola elskede det, og hun kvitterede med at sove 4 timer i barnevognen til middag (hvilket hun ikke har gjort i velsagtens et år efterhånden). Vi kvitterede tilgengæld med straks at konvertere vores billetter til et årskort, hvis den slags middagslure følger med i prisen II
II Søndagsudflugt til skoven. Eller rettere Søndermarken og Frederiksberg Have, som her i byen er det nærmeste vi kommer en skov. Og kastanjerne er begyndt at fylde. Min lykke er gjort! Det minder mig så meget om ubekymret barndom at gå der omringet af efterårsfarver og fylde bløde nødder i lommerne. Nola var heldigvis nem at begejstre, og nu glæder jeg mig bare til hun vågner fra sin lur, og vi skal lave kastanjedyr. Førstegangsglæder, I ved ♥ II
Ingen kommentarer