Hverdagsliv

KALENDERKIG #31

22. juni 2020

Vi har vendt endnu et kalenderblad, og én overskyggende ting fylder mine tanker for ugen, vi nu er gået ind i. Bliver det denne gang, vi bliver sommerhusejere? Min mavefornemmelse fortæller mig nej, men den har også alle dage været en pessimistisk størrelse. Et lille håb nærer stadig. Sælger har indtil i dag klokken 12 til at vælge et bud, og herefter skulle vi meget gerne få besked. Deadline for at indlevere sit bud var fredag klokken 12, og huset har været taget af nettet siden da, så min fornuft siger mig, at det er solgt, men om ikke andet vi får da klarhed i dag, og så må vi komme videre derfra.

Ellers går jeg en uge i møde med fortsat meget at se til på job. Helt uventet da tiden tættere på sommerferien normalt varsler stille tider, men ovenpå et stille forår er der vendt op og ned på, det der plejer at være, og det er længe siden, vi har haft så travlt som netop nu. Rejser til langt de fleste steder i Europa lader sig snart igen gøre, og det betyder, at der igen er gang i vores forretning. Endelig. Jeg kommer til at krydre ugens mange opgaver med udsigten til flere gode veninde- og familiegensyn, og så er det i øvrigt min bare anden sidste uge på pinden inden årets tre ugers lange sommerferie. Jeg gad godt lykkes med at forudproducere en del indhold til bloggen, så jeg kunne holde fri med god samvittighed, men lad os nu se, om det er en ambition, der lader sig gøre, når jeg de fleste uger i forvejen kun lykkes med 3 indlæg, som det er lige nu.

Ugens kalenderkig kommer her.

UGE 25

MANDAG

Med fredagen fri fra computeren, vil jeg gerne tidligt igang med arbejdet i dag, så jeg hurtigt får mig et overblik for dagen og ikke føler den starter på efterkant. Mads står derfor for at aflevere Nola, mens jeg henter.

Eftermiddagen skal bruges på at hygge rundt med Nola, få udgivet første del af et nyt samarbejde, som jeg har deadline på i dag, og i aften har jeg en aftale med en veninde, som det er alt for længe siden, jeg har set. Vi har udset os aftenis og en gåtur.

TIRSDAG

Vi har endnu en lancering på programmet på arbejdet i dag, så det kommer min tid til at gå med. Om eftermiddagen kommer min lillebror på besøg, og jeg satser på, vi henter Nola sammen og derefter finder en legeplads at hygge på, inden vi skal hjem og hygge med at lave aftensmad sammen.

ONSDAG

En lang arbejdsdag til forhåbentlig at indhente hængepartier fra starten på ugen, og komme på forkant så resten af ugen lader mig nå i mål med de deadlines, jeg har mig.

Om aftenen skal jeg ud at spise med en veninde. Vi ville har været på Bar Pasta med de var fuldt booket, og vi er kommet videre med et sted. Har I en god ide til et lækkert sted at spise i Jægersborggade-kvarteret? I så fald tip mig endeligt!

TORSDAG

Har jeg ikke andet for end arbejde. Regner med, at det bliver Mads, der henter Nola, så jeg efter at være færdig med mit arbejde, har tid at få færdiggjort en deadline på anden del af et samarbejde, som skal sendes forbi kunden i dag.

Mads skal ud at cykle med en kammerat i aften, så der har jeg vagten derhjemme, og jeg håber, at jeg kan lykkes med en hurtig putning og derefter søge ned i selskabet af Folkets Skønhed, som jeg endelig har fået taget hul på. Jeg har savnet at læse!

FREDAG

Er der ikke rigtig nogle spændende udsigter for. Jeg skal arbejde og derefter nå at hygge lidt med både Mads og Nola, inden vi sender Mads afsted til sommerfest, og Nola og jeg derefter har resten af aftenen sammen. Jeg burde nok komme forberedt og have en lagt en flaske hvidvin på køl, og have fyldt et eller andet godt i skuffen. Det er altid på de aftener, jeg er alene hjemme med Nola, at jeg sjovt nok synes at trænge det mest #livetmedenlunefuldtoårig

LØRDAG

Sætter vi tidligt kurs mod Sydsjælland, og første stop er hos mine forældre, hvor vi bruger formiddagen og Nolas middagslur, inden vi fortsætter videre mod syd, hvor vi skal fejre, at min lille store kusine er blevet student. Åh hvor jeg er glad på hendes og alle andre studenters vegne over, at de alligevel kan få lov at samles til fest og fejring. Så stor en dag med livet der pludselig føles åbent på alle ledder og kanter. Vi bliver at sover hos mine forældre, så vi ikke skal stresse helt så meget over at nå hjem til København i tide til sengetid.

SØNDAG

Skal vi bare bruge dagen hos mine forældre. Forhåbentlig det er vejr til at bruge det meste af den udendørs. Jeg håber at nå forbi det lokale loppemarked, og så vil jeg gerne forbi og kramme min farmor tillykke med fødselsdagen.

    Kommenter