For en uge siden sad jeg i en blød sofa i et sommerhus i Nordsjælland. Installeret med et glas hvidvin i hånden, udsigt til knitrende brændeovn, og Vi Kunne Alt i skødet. I dag sidder jeg på en mindre komfortabel spisebordsstol under det skarpe lys fra lampen og med krumbøjede skuldre over det blålige lys fra computerskærmen, som jeg har siddet og arbejdet ved de seneste timer. Kontrasten er slående, og jeg ved godt hvilket scenarie jeg foretrækker, hvis jeg selv kunne vælge. Sommerhusmandage kan altså noget!
De næste par uger kommer de fleste hverdagsaftener til at se ud, som den gør i dag. Jeg er presset på arbejdsfronten frem til en vigtig deadline, og mens jeg stadig prioriterer at hente Nola tidligt et par gange om ugen og holde eftermiddagen arbejdsfri sammnen med hende, slipper jeg til gengæld ikke for at inddrage alle mine aftener til arbejde. I en afgrænset periode går det forhåbentlig. Det skal det.
Lige nu trænger jeg til gengæld til en stund med mere lystbetonede skriverier, og bruger således det sidste af min mandags aften, inden dynen om lidt kalder, på at sende stjålne blikke og kærlige tanker tilbage til sidste uge, der var fuld af ferieeufori og overskud. Og er mentalt startet på nedtællingen til juleferien. 45 dage igen.
II Savner at blive mødt af det her vue i sommerhuset. De åbne vidder og lysindfaldet. Jeg elsker vores hjem på Vesterbro, men pyha, ovenpå fem dage i sommerhus, føles lejligheden altså pludselig lidt trang og snæver II
II Simple morgenglæder på en tirsdagsmorgen II
II Sommerhus uniform on point. I min nye hyggeshorts fra Lebon CPH, der laver unisex boxershorts i bomuldshør – et af de mest bæredygtige fibre du kan finde. Shortsene er modtaget i gave, derfor reklame II
II Et to-go pølsehorn fra Hart er uden undtagelse altid en god ide. Også klokken 9 en lørdag formiddag som her II
II Det sødeste makkerpar, de to. Og jeg kniber mig selv i armen over, at de er mine. At vi tre er et hold igennem et livet II
II Jeg er mere end almindeligt heldig med Mads, det skal der ikke herske nogen tvivl om. Bevares, han kan tricke mine irritationspunkter som ingen anden, men han er også typen der trodser sine tømmermænd, og står op og serverer mig byens bedste Egg Benedict en søndag morgen, som tak for at jeg havde taget morgenvagten med Nola, mens han sneg sig til et par timer længere i sengen. Dét er kærlighed II
Ingen kommentarer