Mads er til fødselsdag i aften, og jeg er således alene hjemme med Nola. Og efter at have puttet hende er jeg netop landet i sofaen med Netflix på skærmen (jeg giver Sex Education en chance på anbefaling af altid skarpe Rockpaperdresses) og computeren på en pude i skødet. Som Nola var lige ved at overgive sig til søvnen, ramte min mor-usikkerhed mig igen på, at jeg gør flere af de ting, man ikke skal, hvis man ifølge visse eksperter ikke skal give sit barn dårlige søvnassociationer. Vi nusser og krammer, til hun falder i søvn i vores seng, hvorefter hun bliver flyttet over i sin egen seng ved siden af vores. Og fordi Nolas nattesøvn stadig er ret urolig med flere opvågninger og gråd, der kun bliver afløst, når hun får brystet, og falder til ro derved, ja så kan jeg godt engang imellem føle mig ramt på de der “ekspertmeldinger” om, at ens barns søvn hænger sammen med måden, de falder i søvn på. Men ved I hvad? Det gør mig helt ærligt mega ked, at man i det hele tiden kan tage sig selv i at tænke, at det er en dårlig ting, at man tanker sit barn godt og grundigt op på nærhed, når det skal sove. For hvordan kan det være forkert, at ens barn, for hvem verden stadig er et stort og overvældende sted, falder i søvn omfavnet af tryghed? Det kan jeg simpelthen ikke tro, at det er. Det vil jeg ikke tro, at det er.
Således fortsætter jeg vores putteritual, som jeg ved, at både Nola og jeg elsker. Hvor hun falder i søvn, mens vi ligger i en store-ske og lille-ske. Hjerte mod hjerte. Og jeg vil ikke have dårlig samvittighed over det. Og det håber jeg heller ikke, at du vil, hvis du ligesom jeg hjælper dit barn til at falde i søvn på den ene eller den anden måde. Om det er ammende, vuggende, hoppende på en bold, eller noget fjerde. Der er så uendeligt mange måder at agere forælder på, og der er ikke én, der er mere rigtig end den anden. Så længe det du gør, er gjort ud af kærlighed, så tror jeg på, at dit barn før eller siden nok skal finde ro i at falde i søvn uden hjælp. Når barnet selv er klar til det.
Sov godt med-mødre ♥
8 Comments
Louise
24. august 2019 at 23:15Hej Line
Det er sjældent jeg kommenterer herinde, selvom jeg er en trofast følger gennem en del år efterhånden. Men jeg blev lige ramt der, for vi gør nøjagtig på samme måde herhjemme. Og jeg anede ikke at det skulle være en “dårlig” ting. Jeg føler bare, at det er det, der fungerer bedst for os. Det med en urolig nattesøvn er op og ned. Nogle gange sover August helt eksemplarisk, andre gange af h…. til. Men jeg tror mange ting spiller ind, både indtryk, mad osv. Til gengæld har han (for det meste) et helt fantastisk sovehjerte, når vi ligger sammen. Han kan sove til kl. 9 eller mere! Eller tage et langt træk på sofaen med mig (2-4 timer). Pt. har jeg ikke tænkt mig at ændre på noget, måske det bliver anderledes, når institutionen kalder om et par måneder. Indtil da putter vi ☺️
merimeri
18. september 2019 at 10:41Hej Louise, tak for din kommentar ❤️ August er heldig at få lov at falde i søvn sammen med dig, og jeg er sikker på, at den tryghed og nærhed der følger med dér, aldrig vil komme skidt igen. Klem til jer
Vinni
24. august 2019 at 23:17Sikke en dejlig måde, for din lille datter at falde i søvn på. Tanket op på nærhed og kærlighed. Det skal du da kun være stolt over ☺️
merimeri
18. september 2019 at 10:37Der er i hvert fald ingen tvivl om, at hun elsker den rutine, og det er det vigtigste nu og her. Tak for din søde kommentar Vinni!
Lullumut
24. august 2019 at 23:18Vi gør jo, som der føles rigtigt for os.
A kommer næsten altid ind i vores seng og sover. Som regel inden vi selv er klar til at gå i seng. Og han falder i søvn, inden han rammer vores madras. Han føler sig tryg der, og så skal han have lov til det. Selvom jeg godt gad at have lidt mere plads i min seng, haha. Men altså, der kommer vel en dag, hvor han ikke længere gider sove hos os. Det håber jeg da 🙂 Men de fleste glor underligt, når vi fortæller, at han sover i vores seng.
merimeri
18. september 2019 at 10:36Lige præcis! Det er så vigtigt at have mavefornemmelsen i orden, og hvis den siger, at samsovning enten hele eller dele af natten er vejen frem, så er det det rigtige på dét tidspunkt. Og lur mig om ikke A nok selv tids nok skal finde sin vej tilbage til sit eget værelse.
Marija
26. august 2019 at 12:24Jeg sover også meget bedre når min mand er i seng, så jeg kan godt forstå at min baby også sover bedre med mig 💙💚
merimeri
27. august 2019 at 22:01Præcis <3 Fuldstændig det samme her!