TING JEG SAVNER EFTER JEG ER BLEVET MOR

Jeg har været Nolas mor i 10 måneder i dag. Og selvom jeg ikke ville bytte mit liv for noget i verden, må jeg også indrømme, at tankerne om dét, jeg savner efter at være blevet mor, ofte trænger sig på. Livet før Nola føles på en og samme tid langt borte og virkelig tæt på, og tingene jeg nød godt af, inden jeg blev mor, puster mig stadig i nakken, selvom det snart er et helt år siden, at livet, som jeg kendte det, blev vendt på hovedet.

Jeg har samlet en liste med de ting, jeg savner, efter jeg er blevet mor. Mon ikke I er nogle stykker der kan spejle sig i dem? Kom endelig med jeres tilføjelser til listen, så vi kan have lidt kollektiv medlidenhed med hinanden her i mor-gruppen.

1. Ikke at have et liv efter klokken 20, hvor Nola er blevet puttet. Min tilværelse derefter er degraderet til hviskende samtaler i sofaen og ture frem og tilbage til soveværelset for at give sutten. Jeg savner at gå en aftentur, at drikke et glas rosé i de sidste solstråler på Sønder Boulevard og at spise ude om aftenen.
2. At sove igennem en hel nat.
3. At kunne gå på toilettet uden at a) frygte at Nola står på hovedet ned af vores trappetrin eller b) at Nola insisterer på, at skulle stå og hive mig i lårene imens.
4. At spise voksenmad uden dårlig samvittighed over Nolas længselsfulde øjne efter den mad, der ikke er tiltænkt hende.
5. Ikke at få nærmest pulsen op af at nå så meget som muligt fra to-do’en, mens Nola sover lur (til gengæld glæder jeg mig over min mor-effektivitet, der har nået nye højder).
6. At spontane planer ikke længere findes. Alt hvad vi gør skal lige times i forhold til lur, måltider og bleskift.
7. Ikke at skulle spise aftensmad hver dag senest 18:30.
8. At nyde at være væk hjemmefra alene uden at føle, jeg mangler noget. Det er skørt, for man skulle jo tro, at alenetid burde føles som paradis, men istedet føler jeg mig nærmest lidt amputeret, og aldrig har jeg været hurtigere til at klare indkøb, træning etc. for at kunne skynde mig hjem til Nola igen, selvom hun hygger sig storartet når hun er alene med sin far. 
9. At spise mad uden bagefter at skulle kravle rundt på alle fire og samle madrester op fra gulvet.
10. Ikke at skulle indrette mig efter, at alt nips, jeg har kær, skal være placeret som minimum en meter over gulvet, og at gulvplanter er et overstået kapitel.