Ting jeg kan li'

DU GØR DET GODT NOK-KRUKKEN

9. oktober 2018

Jeg har snakket om det før; det der med at banke sig selv i hovedet med alle de ting, man ikke får gjort. Jeg er verdensmester i det. Verdensmester i altid at slå ned på de ting, hvor jeg føler mig utilstrækkelig istedet for at glæde mig over de ting, hvor jeg ikke er det. Ærgrer mig over, at sidste uges tur i fitness blev en påmindelse om, at der er lang vej igen til at komme tilbage i god form, hvor jeg istedet burde have klappet mig selv på skulderen over, at jeg rent faktisk har været afsted at træne under tre måneder efter, at min krop har sat et lille bitte menneske i verden. Irriterer mig over alle de blogindlæg, jeg ikke har tid at få skrevet fremfor at glæde mig over dem, jeg får sendt afsted. Det er sådan en dum vane, og noget siger mig, at jeg ikke er ene om at have den?

Især her i barslen, hvor min tid i endnu mindre grad forslår til alt det, jeg gerne vil, er jeg blevet meget værre til at fokusere på alt det, jeg ikke kan og ikke får gjort. Og helt ærligt ikke? Så bliver man i skide dårligt humør af det, og det gider jeg altså ikke gå rundt og være. Slet ikke over ting, som jeg er den absolut eneste, som lader mig irritere over. Derfor har jeg introduceret en ‘DU GØR DET GODT-KRUKKE’ herhjemme. En aktiv lille indsats for at minde mig selv om, at jeg faktisk gør en hel masse ting rigtig godt. En anledning til at tvinge mig selv til at fejre de gode ting istedet for at fremhæve de dårlige. 

‘DU GØR DET GODT-KRUKKEN’ skal hver dag beriges med en lille note eller to om en ting, jeg har gjort godt i dag. Som fx at få ordnet mega-beskidt badeværelse mens Nola sover middagslur, at lykkes med at få gået 10.000 skridt, at køre et 7-minutters træningsprogram på Seven-appen, osv. Det er små ting, men ikke desto mindre er det ting, som det stadig har krævet en indsats at få klaret i en hverdag, hvor tiden for det meste ikke forslår. Og det vil jeg gerne hylde dem for. Det fortjener de. Og det fortjener jeg. For jeg gør det godt nok. Ligesom du også gør det. Husk at minde dig selv om det!

  • Reply
    Anne
    9. oktober 2018 at 20:13

    Hej Line.
    Dejligt indlæg, jeg er ligesom dig godt i gang med at slå mig selv i hovedet her i min barsel på 5. uge… jeg tror også jeg skal lave sådan en krukke 😌

    • Reply
      merimeri
      19. oktober 2018 at 12:28

      Gør det Anne! Det er så vigtigt at vi minder os selv om alle de gode ting, vi gør, og om vi mega sejt det i det hele taget er, at vi lige nu er igang med at skabe de bedste rammer og et godt liv for vores børn. Klem til dig

Kommenter