Nola bliver to måneder i dag. TO! For de udenforstående lyder det måske ikke af meget, men jeg kan vitterligt ikke forstå, at hun allerede har været hos os i to måneder. Det er skørt. Ikke mindst fordi vores lille bitte baby slet ikke er så lille længere. Hun har taget to kilo på siden fødslen, og vejer nu knap 5 kilo, og hendes 49 cm er vokset til 56. Hun er gået hendes første tøjstørrelse op, og det var en smule vemodigt den anden dag at pakke hendes garderobe i størrelse 50 væk. Generelt er der bare sket så vanvittigt meget med hende og hendes udvikling de seneste uger, og vi har ikke længere en baby, der sover det meste af dagen væk. Nu småsludrer hun med os, og bevares, skælder også en hel del mere ud, når tingene ikke lige går så hurtigt, som hun gerne vil have de skal. Hun søger bevidst øjenkontakt, smiler, så vores hjerter smelter og begynder i det store hele at vise endnu flere glimt af hendes personlighed. Det er det vildeste. Både på godt og ondt. Livet som nybagt babyejer kan man jo nemt male lyserødt, men jeg vil hellere male det i alle de nuancer, sådan en tilværelse kommer i, og i anledning af Nolas to måneders “fødselsdag” starter jeg derfor en føljeton op med en god håndfuld ærlige mor-bekendelser. Værsgo …
- Er jeg kommet til at kalde Nola for skrubfisse istedet for skrubsisse.
- Er min rosinbollebegejstring nået et niveau, hvor jeg nærmest ikke kan være ude at trille med vognen uden jeg liiige skal hen forbi BRØD og tankes op.
- Ser jeg for tiden oftere TV liggende på gulvet end på sofaen om aftenen, fordi Nola efter lang kamp har overgivet sig til at sove på sofaen, og vi ikke vil flytte hende af frygt for hun vågner igen. Whatever works, ikke?
- Kæmper jeg stadig med at få Nola til at synes vinklen er en god ide. Pt bliver hun stiktosset og søger nærmest konsekvent brystet, når jeg forsøger mig med den. Formentlig fordi hun kan dufte mælk og dermed tror hun skal spise. Igen. #flødebaby
- Elsker jeg når Nola er vågen, og vil hygge. Men jeg kan virkelig også godt lide, når hun sover.
- Har jeg stadig ikke helt haft mod på at lade hende sove middagslur i barnevognen i gården. Hvad nu hvis de romaer, der ofte går på skralderov i vores gård ændrer præferencer og snupper Nola istedet? #hønemor
- Er jeg lidt ærgerlig over, at Nola udelukkende ligner Mads. Bevares, han er flot, men jeg gad altså også godt kunne se lidt af mig selv i min datter … andet end den skæve lilletå, hun har arvet fra mig.
- Har jeg været ude at cykle for første gang i to måneder. Det føltes skønt. Og virkelig hårdt. Følte mig tung og forpustet efter få minutter og jeg må erkende, at der vist er et stykke vej tilbage til min grundform. Måske mit overforbrug af BRØDs rosinboller heller ikke hjælper på det.
9 Comments
Stinne
18. september 2018 at 10:30Har læst at børn ligner deres far op til det første år så han fra naturens side vil tage sig af det 🙂
Mine to børn lignede deres far til omkring 1 år og nu er de en blanding 🙂
Lullumut
18. september 2018 at 11:27Ej hvor vildt!! 🙂 Og genialt..
merimeri
18. september 2018 at 23:22Det giver egentlig rigtig god mening, når man tænker over det. Jeg må satse på jeg også får lov at få et lidt større islæt som Nola bliver ændre 😉
Lullumut
18. september 2018 at 11:26Hvor sjovt – min baby har arvet en skæv finger efter mig 🙂 Det er lidt skræmmende. Heldigvis er øjenfarve og læbeform efter mig kommet til de sidste par måneder 🙂 Men det er også overvægt af faderen..
Kan godt forstå, du ikke vil have hende sovende i gården! Jeg kigger hele tiden ud i min have, når min baby sover lur der, selvom jeg højest ser en kat eller en nabo i nærheden..
merimeri
18. september 2018 at 23:33De små detaljer som en skæv tå eller finger tæller vel også? 😉 Men som Stinne skriver, lyder det til der er håb forude.
Og så er det i øvrigt lidt en trøst at jeg ikke er ene om at være lidt ængstelig over de der middagslure i barnevognen 🙈
Trine
21. september 2018 at 20:35Min ældste pige ligner min mand på en prik, men hendes sind er 100 procent ligesom mit. Min yngste datter ligner af udseende mig på en prik, men gæt en gang… hun hendes sind er som min mands. Sååå kan man jo overveje hvad der er bedst/værst eller i virkeligheden lige som det skal være 😍
merimeri
23. september 2018 at 9:40Hihi, det er sjovt som den slags ender ud. Jeg håber lidt for Nola, at hun arver mest af hendes fars sind 😉 Er lidt spændt på at lære mere af hendes personlighed at kende, som hun bliver ældre. Klem
Anne
14. oktober 2018 at 12:21Kan trøste dig med jeg først lod min datter sove i gården da hun var 6 mdr og vi bor på første sal og har en lille lukket gård..jeg stod det meste af tiden i vinduet og kiggere til hende! Når man først har vænnet sig til det er det alt for nice 😉
merimeri
19. oktober 2018 at 12:26Jeg er også så, så glad for, at jeg har overvundet mine betænkeligheder over at lade Nola sove i gården. Hun ELSKER det, og får sig nogle meget bedre og længere lure derude end hun gør herinde, hvor hun kan fornemme mig vimse rundt.