I dag er det fire uger siden at Nola blev en del af vores liv og på et splitsekund vendte op og ned på vores verden, som vi kendte den. Jeg kan stadig ikke helt begribe, at der allerede er gået fire uger. Det føles jo som i går, at jeg første gang mærkede hendes varme, bløde (og fosterfedtklistrede) krop mod min, mærkede hendes små fingre gribe om min finger, hendes hjerte banke i hendes lille brystkasse og hendes øjne skue ud mod den store, vide verden hun med ét var ankommet i. Samtidig er det også helt vildt hvor hurtigt man alligevel finder ind i en eller anden form for ny rytme med sådan et lille menneske, og selvom det ville være løgn, hvis jeg sagde, at det føles som om hun altid har været her (på det punkt kan jeg stadig godt huske, hvordan det var, ikke at skulle tilrettelægge alt efter et andet menneskes behov), så føles livet uden Nola alligevel ret langt væk.
Mens jeg var gravid, var en af de føljetoner jeg hyggede mig med at lave, den om hvad der overraskedede mig ved at være gravid. Og hvis der var mange overraskelser ved at være gravid, så kan du gange det med 1oo som nybagt mor. Alt er nyt og uventet, og jeg tænker derfor at fortsætte føljetonen men blot med fokus på de overraskelser som min nye tilværelse som mor byder mig. Her er de første 10 af slagsen …
- At der findes noget, der er værre end at vågne op badet i sved; at vågne op badet i modermælk. Det sker ca. hver nat.
- At man bliver ikke så lidt entusiastisk over mængden af tis eller lort der er at finde i babys ble
- At babyer åbenbart har en fordøjelse, vi andre kun kan drømme om. Nola har seriøst kun lige givet slip på brystet, før der er kontant afregning i bleen. Hvilket er perfekt timet med at hun selvfølgelig lige er faldet i søvn. Efter bleskift kan vi så starte forfra. I de tidlige morgentimer bruger jeg gerne en god time på at amme og skifte ble og så forfra igen.
- At min krop åbenbart tror jeg har fået to 5kilos babyer, hvilket til en start resulterede i en overflod af mælk, eftersom vores lille 3kilos datter nok har en glubsk appetit, men altså ikke nok til at holde mælkeproduktionen i skak på nuværende tidspunkt #hejbrystpumpe
- Hvor vanvittigt nederen det der brystpumpe-life er. Jovist, det er rimelig lækkert at komme af med overspændte, dirrende mælkebryster, men hele arbejdet med at skylle, vaske, og skolde sutteflasker og pumpeudstyr et par gange om dagen, det gad jeg altså godt slippe for.
- Hvor meget man kan savne sin baby, der sover middagslur. Også selvom man for 10 minutter siden var ved at sætte hende billigt til salg, fordi hun ikke ville falde i søvn.
- At man nærmest går rundt i ring om sig selv, og ikke ved, hvad man skal tage sig til, når baby ikke kræver din opmærksomhed, et bleskift eller mad. Hvad skal jeg så lave?
- Hvor mange gange man i løbet af babys lur lige er henne og løfte dynen for at sikre sig, at der stadig er en vejrtrækning. Det var årsagen til, at jeg de første tre nætter ikke fik lukket et øje. Hvad nu hvis der skulle ske noget, mens jeg sov?!
- Hvor hurtigt nattens manglende søvn og frustrationer er glemt i det sekund din datter slår øjnene op og er klar til at tage imod din kærlighed
- Hvor syret der et at være nogens mor. Jeg kniber dagligt mig selv i armen og fniser fjoget til Mads, ved tanken om, at den baby, som ligger der og sover i sin nest, rent faktisk er vores. For altid <3
1 kommentar
Pernille
4. oktober 2018 at 15:12Jeg er så rørende enig i dem alle. Min datter er lige fyldt 1 år, og det første år i hendes liv er et væld af den slags førstegangsoplvelser der skyller ind over mig og bringer følelser frem som jeg aldrig kendte eller troede at jeg kunne føle. Moderskabet er til dato den vildeste oplevelse jeg har prøvet, og det fylder mig op med kærlighed og beundring for alle mødre derude. Det er alt opslugende. Jeg er for altid forandret, men har aldrig været mere mig selv.