II 1 KONGES SLØJD URO II 2 FERM LIVING SENGETØJ II 3 LIEWOOD PUSLEPUDE II 4 SEBRA SENG II 5 LIEWOOD MUSIK URO II 6 FRANCK & FISCHER AKTIVITETSSTATIV II 7 MUSLI BABYNEST II 8 LIEWOOD SENGERAND II
Hej venner, jeg har slet ikke fået fortalt, at vi var til misdannelsesscanning i torsdags, og heldigvis er alt som det skal være. Vores lille pige ligger lige omkring gennemsnittet i forhold til vækst, og hun blev nu skønnet til at veje mellem 300-400 gram. For mit vedkommende var det en ret stor lettelse, at få scanningen vel overstået, fordi jeg er en værre skeptiker, og altid frygter det værste. Og der er altså mange ting, man kan gå og bilde sig selv ind, at der potentielt kan være galt med baby, skulle jeg hilse at sige. Nåh men med scanning veloverstået, så tør jeg nu endelig begynde at se fremad og så småt gå igang med de første små skridt mod et børneværelse, og alle de indkøb der følger med.
Apropos indkøb, så har jeg brugt en del af weekenden på at få finpudset en babyindkøbsliste, og jeg må indrømme, at det er lidt en overvældende proces at være igang med. Jeg har ellers altid forestillet mig, at jeg ville elske hele det der “redebyggeri”, men jeg mister altså lidt overblikket med alle de ting, man skal ud og have. Det hjalp lidt at være hjemme hos min veninde Kristina igår, som blev mor for første gang i december, fordi hun havde en masse gode input til, hvad vi absolut skal ud og investere i, inden baby kommer, og hvad der godt kan vente til lidt senere. Men til trods for det, så er det altså en lang liste, jeg sidder med, og jeg tænker, at vi lige så godt kan kaste os ud i det og få taget hul på de første køb.
Og jeg starter nemt; med de ting, som ikke kræver helt så store overvejelser som fx barnevogn, autostol og højstol gør det med alle deres funktioner og specifikationer. Jeg har fx lige klikket denne fine uro hjem, som jeg tænker skal hænge over puslepuden, hvor vi har valgt en fra Liewood. Et mærke jeg er helt og aldeles vild med, og hvor jeg kunne købe stort set det hele. Det fineste lyserøde sengetøj med svaner fra Ferm Living røg også med i kurven, og det samme gjorde den prikkede sengerand fra Liewood. Den skal pynte i Sebra sengen, som vi efter lange overvejelser er nået frem til skal være i den grå model.
Babynest og og aktvitetstæppe har vi ikke købt endnu, men vi har snævret feltet ind, og håber nu bare på, at vi måske kan være heldig at finde dem med rabat på et tidspunkt. Så langt så godt …. så ser vi hvor længe vi kan tillade os at tage tilløb til valg af barnevogn, som nok er det næste, vi bør få taget hul på. Gisp.
4 Comments
Ida
18. marts 2018 at 20:00Fine ting! Jeg startede også med pastelfarver, men når ungerne bliver større flytter pangfarverne ind 😀
merimeri
19. marts 2018 at 7:37Haha ja jeg tænker også det kun er basisting, hvor jeg kan slippe afsted med en så afdæmpet farveskala, som vi lige nu starter ud med 😉
Simone K
18. marts 2018 at 20:39Hvor lyder det skønt, at lillemusen har det godt inde i din smukke mave <3
Og sikke nogle fine ting, du har fundet til hendes værelse! Jeg glæder mig til at se, hvordan I får det indrettet. PS, så stemmer jeg på et navneindlæg 😉
merimeri
19. marts 2018 at 7:36Glæder mig også sådan til tingene begynder at blive leveret, så vi så småt kan begynde at overveje, hvordan de så skal indrettes. Ih navneindlæg er en god ide, det tager jeg med på min blog to-do. Mandagsknus til dig søde du <3