KAN INDEHOLDE REKLAMELINKS: II 1 DENIMJAKKE LEVI’S II 2 AIR MAX 97 NIKE II 3 STRIBET BLUSE MANGO II 4 PRINTET SILKEKJOLE CUSTOMMADE II 5 DENIMNEDERDEL LEE II 6 STRIBET BLAZER &OTHER STORIES II 7 RUSKINDSSTØVLER BILLI BI II 8 T-SHIRT SAMSØE II
Sidste uge endte mine #fredagsfristelser med at holde en ufrivillig pause. Jeg nåede det simpelthen ikke midt i planlægningen af sommerhusweekend og fødselsdagsfejringer. Til gengæld er det ikke just fordi, mine favoritshops i mindre grad bugner af fristelser, så I kan tro, at jeg har set frem til at vende troligt tilbage med en håndfuld pæne sager i dag.
Nu hvor efteråret sådan rigtig har gjort sit indtog, og det nærmest fra den ene dag til den anden er blevet vejr til strik og strømper, kan jeg mærke, at mine garderobelængsler begynder at søge hen i retning af de mere mørke og nedtonende farver, overtøj og lukkede sko, og det er derfor også især dét, denne uges fredagsfristelser bærer præg af.
Foruden den fine printede Ganni nederdel, som jeg fik af Mads i fødselsdagsave, fik jeg også en denimjakke, hvilket jeg virkelig har sukket efter. Desværre var vasken ikke helt, som jeg havde forestillet mig, så jeg er nu på udkig efter en der er helt perfekt forvasket. Som fx denne her fra Levi’s, som jeg lidt håber, at jeg kan lokke Mads med hen og kigge på senere i dag.
Print er jeg stadig heller ikke færdig med – tværtimod. Den dyblilla silkekjole fra Custommade ser fantastisk flot ud, og jeg elsker, hvordan der er leget med flæserne. Tror den kunne være fin både til sneakers, fx Nike’s Airmax 97 (som jeg i øvrigt havde forsvoret nogensinde at skulle have, men som jeg nu slet ikke kan få ud af hovedet) eller de flaskegrønne støvler fra Billi Bi. Den stribede bluse fra Mango er et andet bud på pænt efterårsprint, og den drømmer jeg lige nu om at klikke, så jeg kan bruge den samme med jeans eller en denimnederdel. Og apropos, så er den her fra Lee altså et ret godt bud på en klassisk denimnederdel i den perfekte blå vask.
Udover denimjakken, så drømmer jeg også om at føje en jakke mere til samlingen. Gerne en nålestribet en af slagsen, og jeg har altså et godt øje til den her klassiske sag fra &Other Stories. Den er i 50% uld så burde også være varm nok et langt stykke ind i efteråret og måske også den tidlige vinter med en strik under. Pæn er den i hvert fald, og jeg tror, at jeg kommer ned til at smutte forbi butikken og prøve den i løbet af næste uge.
2 Comments
Nadia Kaplan
15. september 2017 at 22:50Den blazer er simpelthen altså for fin!! Rigtig fede items.
Rigtig god aften.
merimeri
19. september 2017 at 14:12Dejligt du også kan lide tingene Nadia. Som du kan fornemme,så er jeg også svært fristet af blazeren, så glæder mig til at få den prøvet .. og så må vi se, hvor længe jeg kan stå imod fristelsen, hehe.