I garderoben

GARDEROBEREGNSKAB: AUGUST SHOPPING

6. september 2017

kirsebaer-badedragt-asos

KAN INDEHOLDE REKLAMELINKS: II 1 BIKINI TOP RAISINS II 2 BIKINI TRUSSER RAISINS II 3 BIKINI TOP PIMKIE II 4 STRIBET BLUSE H&M II 5 KIRSEBÆR PRINTET BADEDRAGT ASOS II

Jeg morede mig så gevaldigt i går aftes, da jeg forberedte indlægget her, fordi det ligner, jeg har forsøgt at placere mig selv som en lidt malplaceret model midt imellem bikinidamerne. Havde været mere passende, hvis jeg var hoppet i badetøjet til dagens kollage, men det valgte jeg altså at spare jer – og mig selv for, haha.

Jeg håber, I kan se bort fra asymmetrien, for det indlægget i virkeligheden skal handle om, er mit shopperegnskab for august måned. En måned der har tegnet sig for endnu en rekord – denne gang af den mere positive slags. Samlet er min shopping i august nemlig løbet op i 1145kr, hvilket er det laveste beløb de sidste 6 måneder. Og selvom jeg lidt havde håbet (ok, nok nærmere overvejet i et splitsekund) at august skulle være en shoppefri måned, så er jeg faktisk ret glad for resultatet, fordi størstedelen af mine køb er udtryk for noget, jeg reelt har manglet. 

Tidligere på sommeren skrev jeg om, at jeg manglede badetøj, jeg følte mig sådan rigtig god tilpas i, og med udsigt til vores badeferie på Sardinien i august, besluttede jeg mig for at gøre noget ved sagen. 1 badedragt og 3 bikinier blev bestilt hjem fra asos, og mens den ene bikini røg retur igen, så endte resten med at være flittigt i brug på ferien, og især den fine kirsebærbadedragt og den blå bikini var et stort hit. Udover badetøj, som har købte jeg også den der seje stribede bluse med kirsebær emojien i H&M, og den har altså også været en rar tilføjelse til garderoben. Selvom den som det eneste nok ikke rigtig var én jeg manglede. 

Sidste kroner og ører af mit shopperegnskab er gået til to nyt sportstøj, som jeg konstant er i mangel på. En ny top i H&M (denne her i sort) og et par shorts, som desværre ikke er online, så kunne ikke finde et billede.

En ny måned er igang – og jeg har allerede shoppet lidt i september, men derudover har jeg ikke nogen større garderobeinvesteringer i kikkerten, så jeg tager den lidt med ro, så lidt af min materielle energi bliver gemt til at glædes over de fødselsdagsgaver, som venter mig.

Hvad har været jeres bedste køb i august?

    Kommenter