Hverdagsliv

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

14. august 2017

Hej derude, er I kommet godt igang med ugen? Måske de fleste af jer efterhånden er tilbage fra ferie og i fuld gang med hverdagen igen? Min første feriedag er fløjet afsted. Dagen blev indledt med vores faste mandagstradition; lækkert morgenbord og nyeste afsnit af Game of Thrones, derefter snuppede jeg en hot yoga klasse (og blev enig med mig selv om, at drømmen må være at starte hver dag på den måde), inden pakningen og det sidste ferieklargøring ventede derhjemme. Jeg har brugt en del tid i dag på at forberede indlæg til den kommende uge, så jeg også kan holde en lille smule fri fra bloggen, mens vi er afsted. Det tror jeg er meget sundt engang imellem. Heldigvis har jeg fået planlagt en masse godt til jer, bl.a link til det badetøj, I alle sammen var ret vilde med på instagram forleden, et indlæg om endnu en af mine favoritter på instagram, fredagsfristelser og et dagens med en ny sej bluse. Så bare rolig, det bliver ikke kedeligt herinde – ej heller på instagram, som jeg med garanti ikke kommer til at holde ferie fra, så husk I også altid kan følge med der (@merimeri.dk)

Inden jeg pakker computeren sammen, klar til for alvor at gå på ferie, er det dog blevet tid til en mandagstradition, som jeg ikke kunne drømme om at skippe; tilbageblikket på sidste uges rare øjeblikke.

img_3236II Tirsdag da jeg kom fra arbejde, ventede der en stor flot Ganni æske på spisebordet, og indeni gemte der sig den fineste prikkede kjole, som stod højt på min fødselsdagsønskeliste. Helt så længe behøvede jeg dog ikke vente, for Mads syntes jeg fortjente en tidlig feriegave. Ja, jeg ved godt, jeg er helt vildt heldig <3 Jeg er så glad for kjolen, og glæder mig allerede til at gå efteråret i møde i den.

Faktisk kan den lige nu erhverves med 150kr rabat. Med koden TVU45M, giver Boozt nemlig 15okr rabat på køb over 899kr. Jeg er ikke sikker på, hvor mange gange koden kan bruges, men ellers kan man også altid tilmelde sig deres nyhedsbrev og få 10% i rabat – så kan man spare 100kr på kjolen, og det tæller også. Find kjolen HER. II

img_3261II Det fine ved at være begyndt at gå aftenture, de fleste aftener Mads og jeg er hjemme sammen; der venter sådan nogle pæne solnedgange, hvor gaderne er badet i søvnigt sollys. Det er noget af det bedste, jeg ved. II 

img_3258II I torsdag tog vi forsmag på ferieglæderne med picnic på Litauens Plads; der var italienske lækkerier og kølig rosé i glasset, og det var en perfekt optakt til Sardinien, hvor jeg har tænkt mig at fortsætte den diæt II

img_3278II Efter vores picnic pakkede vi tæpper og bland selv slik og tog ned til Postgrunden – et cool byrum lige ved hovedbanen – hvor de viste open air film. Sindsygt hyggeligt, og der er altså noget særligt over at se filmen under åben himmel godt pakket ind i tæpper, og jeg er lidt ærgerlig over at gå glip af Zulu sommerbio i denne uge II

img_3251II Fredag var jeg forbi en af mine gamle favoritbutikker Girlie Hurly, og jeg faldt pladask for det her rustikke grønne stel, som så så fint ud sammen med messing bestikket. Hvordan er det nu, kan man få for mange skåle og tallerkner? Please sig nej, haha II

img_3324II Lørdag aften stod den på hjemmelavede hotdogs og Ozark på netflix. Billedet afslører vidst meget godt, hvor begejstret jeg var for den menu, hehe II

img_3348II Weekenden bød også på endnu et lille DIY projekt. Jeg har nemlig i noget tid gerne ville gøre noget ved vores mahognibordplade ude på badeværelset, da jeg var godt træt af den rødbrune farve. Det blev så i lørdags, hvor jeg bejdsede bordet med en sortbrun bejde for at give det et mere råt og rustikt look. Jeg er helt vildt glad for farven og resultatet, men desværre virker det ikke til at holde særligt godt, og når der kommer små vandstænk eller fugt på bordet, er det som om bejdsen bliver opløst. Er der mon nogle derude, der har gode råd her? Skal man give den en overlak? Eller andet man kan gøre for at farven til at binde bedre? II

img_3338II Igår havde vi inviteret mine forældre og min lillebror til søndagsbrunch på Mash. Har I prøvet den? Ellers skal I gøre det. Den er så åndsvagt lækker med nærmest alt hvad hjertet begærer. Og så serverer de bøf bearnaise som en del af deres brunch buffet og det er nærmest det hele værd II

  • Reply
    Maria
    16. august 2017 at 21:38

    Jeg har et hjemmelavet planke/træbord som også er bejdset helt mørkt. Det fik en omgang med en voks fra Trip Trap. Den hedder “Indendørs bivoks balsam” og kostede ikke specielt meget i Bygma. Mit bord har holdt sig rigtig pænt siden og har faktisk kun fået det den ene gang. Der sker ingenting med bejdsen når der kommer vand på, så det har altså gjort underværker på mit 🙂

Kommenter