Hej derude, hvordan står det til med mandagsoverskuddet? Jeg synes godt nok, at jeg har været lidt ramt i dag, hvilket man ellers ikke skulle tro ovenpå sådan en rar solskinsweekend og en fridag torsdag. Men kender I det, det er som om, jo mere afstresset og nede i tempo man er, des hårdere er det, når hverdagen igen kalder? Jeg var helt på månen, da vækkeuret ubarmhjertet ringede i morges, og arbejdsdagen har krævet lidt ekstra tilløb i dag. Nåh men jeg har forsøgt at tvinge mig selv tilbage i mandagsrutinen, så efter arbejde kom jeg afsted til min ugentlige momondo træning, derefter hjem og bikse en hurtig omgang aftensmad sammen og nu sidder jeg og bevæger mig igennem to-do listen og har stadig lige et par timers arbejde foran mig. Men når en del af det arbejde består af, at kunne dele hyggelige billedglimt herinde, så er en omgang mandags aftenarbejde nu ikke det værste jeg kan komme i tanke om.
II Sidste uge bød på virkelig mange rare ting, så det er svært at vælge et favoritglimt; udsigten her, som vidner om vores færdige murstensvæg, er dog en ret god kandidat. Bliver så glad hver gang jeg går ud i gangen, og den her udsagt venter for enden II
II Som optakt til torsdagsfridagen havde jeg inviteret Mads til Nik&Jay koncert. Og vi havde den bedste aften længe. Stod ikke på noget tidspunkt stille i løbet af den to timer lange koncert – og det virkede det i øvrigt heller ikke til, at der var andre der gjorde. En helt perfekt kollektiv dansefest fyldt med konfetti, en strakt langefinger til janteloven og drenget charme. Håber aldrig, jeg bliver for gammel til Nik&Jay II
II Torsdag satte jeg kurs mod Enø, hvor min lillebror og jeg besøgte vores forældre – og fandt anledning til årets første gammeldaws på stranden II
II Mads skulle lige have pokalfinalen med i Parken og kom derefter også ned hos mine forældre, så fredag stod vi op til en blå himmel, lune solstråler og kolonihavestemning ved morgenbordet <3 II
II Naturtyperne 😉 Jeg tænker ikke så meget over det i min hverdag i København, men når jeg rammer de vidde bredder nede hos mine forældre, kan jeg godt mærke, hvor meget jeg savner naturen, og jeg kan ikke komme hurtigt nok udenfor, når vi er dernede. Heldigvis tager Mads, som er lidt af et by-barn sammenlignet med mig, min indre Søren Ryge i stiv arm II
II Weekenden sluttede lige så perfekt, som den var startet: med solskinspicnic i flot selskab II
Ingen kommentarer