I garderoben

GARDEROBEREGNSKAB: APRIL SHOPPING

14. maj 2017

april-shoppingII 1 GANNI BLOMSTRET KJOLE (LINK HER) II 2 GANNI SPACE COWBOY T-SHIRT (LINK HER) II 3 SELECTED GLIMMER STRØMPER (LINK HER) II 4 ZARA BLOMSTREDE SANDALER (LINK HER) II

Det er blevet tid at gøre status over min garderobeshopping i april. Og selvom jeg har overgået mit regnskab fra marts med nogle få hundrede kroner, er jeg virkelig begejstret for alle de fire køb, jeg har gjort mig i april. Alle har de siden de blev føjet til garderoben, været i brug ugentligt, og jeg er ikke tilnærmelsesvis ved at være træt af nogle af dem. Derfor er det også svært at udpege månedens bedste køb, men hvis jeg alligevel skal vælge, må det blive den blomstrede kjole fra GANNI, som jeg slet ikke kan forstå, at jeg har kunne leve uden. Den er den perfekte kjole at have i garderoben, fordi den både kan gå til en dag på kontoret og en lørdag aften ude til drinks, og således har den potentiale til at redde enhver tøjkrise. 

I alt er min april shopping løbet op i 1597kr, og med tanke på, at to af købene er fra GANNI, synes jeg faktisk, at det er et ganske rimeligt beløb, og også næsten inden for rammen af det budget, jeg forestiller mig at bruge månedligt på garderobetilføjelser. 

Jeg kan dog allerede nu afsløre, at budgettet langt fra kommer til at holde for maj, men det vænner jeg tilbage til om nogle uger.

Har I gjort jer et særligt godt køb i april?

    Kommenter