Boligindretning

DETALJEGLIMT FRA NØRREBRO

19. februar 2017

img_0717{ På en lav kommode i stuen har jeg arrangeret et billede fra Lone Grøntved sammen med et par bøger, min “spåkugle”lampe fra IKEA og en stor grøn plante }

Mine boligindlæg og glimt fra min lejlighed er altid i høj kurs herinde, så jeg tænkte, at jeg lige ville dele et par detaljeglimt med jer. Jeg er stor fan af mantraet ‘It’s all in the details’ og for mig gør det derfor en stor forskel, hvordan jeg arrangerer alt mit nips, bøger og billeder.  Jeg kan bruge ret lang tid på at dimse den, både fordi jeg hygger mig gevaldigt med det, men også fordi udtrykket i ens hjem kan ændre sig ret markant afhængig af, hvordan man arrangerer sit nips. Og dét kan jeg godt lide at lege med.

img_0658{ Spisebordet må også gerne rode lidt på den “tilfældige” men pæne måde. Jeg har derfor ofte en stak af blade, bøger og notebøger liggende, som jeg arrangerer sammen med friske blomster og min lågkrukke fra H. Skjalm P }

15{ Har man brede vindueskarme er dét også et oplagt sted at dimse den, og jeg har samlet en stakke af magasiner, bøger, min træfugl fra Kristian Vedel, en Kubus lysestage og nogle marmorprintede æsker }

img_0746{ Badeværelset er for mig et af de rum, hvor det giver rigtig god mening at gøre lidt ekstra ud af sit nips, fordi det virkelig kan opgradere et rum, som ellers er knap så inspirerende. Jeg er heldig at have en bred vindueskarm på badeværelset også, så jeg har anrettet en pæn creme og sæbe fra L:A Bruket sammen med lys fra H&M og duftpinde i en marmorbakke fra Bolia. Ved siden af har jeg en stor grøn plante fra IKEA og på den måde får man lidt følelsen af spa på badeværelset. Èt voila }

    Kommenter