Godmorgen derude og glædelig tirsdag! Jeg har en sløv morgen, fordi jeg har træningsfri idag, så istedet nyder jeg at have tid til at hygge med bloggen, en kop te og morgenradio, mens jeg putter mig under dynen. I min nye lejlighed. Som I ved – og måske har set på min instagram de seneste dage – så gik weekenden med at flytte og komme på plads i min nye midlertidige lejlighed på Nørrebro. Og jeg er allerede faldet godt til, så jeg glæder mig til at vise nogle flere billeder af den, når dagslyset tillader det. I dag vil jeg til gengæld dele nogle af de rare billedglimt fra sidste uge, som udover at byde på en masse pæn og lækker mad og flytning også bød på en stædig forkølelse til lige at toppe det hele af. Weekendens flytning blev nemlig besværliggjort lidt af, at jeg torsdag vågnede op med tungt hoved og krop, ondt i halsen og en forkølelse der gjorde, at jeg ikke kunne overskue at være andre steder end i kort afstand til næsespray og panodiler. Virkede nærmest som en selvfølgelighed, at sygdommen skulle banke på lige i dén weekend, hvor der var aller mindst tid til den, men jeg kom igennem og er heldigvis ved at være helt på den anden side igen. Og der nærmest ikke noget, som rart selskab og god mad ikke kan kurere, så det omgiver jeg mig med i disse dage. Igår til madklub med mine veninder Kristina og Nicoline og i aften på en pizzadate med en kollega.
II I sidste stiftede jeg for første gang bekendtskab med Nutana’s falafler – og chancen for at jeg nogensinde igen kommer til at overveje hjemmelavede falafler er minimal. Åh hvor var de færdiglavede versioner lækre II
II Torsdag aften trodsede jeg forkølelsen, da mine to teenagekusiner havde lokket mig med til Gulddreng koncert i Vega. Og selvom det ikke var nogen stor musikalsk oplevelse, så er en torsdagskoncert altid et rart afbræk i hverdagen – og Gulddreng sørgede om ikke andet for god underholdning, som den karakter han er II
II Lørdag morgen forsøgte min flyttehjælp og jeg at spise os til den sidste flytteenergi – og heldigvis hjælper et lækkert morgenbord og en snasket kanelsnegl på de meste II
II Lørdag eftermiddag var vi færdige med at pakke alle mine ting sammen, og jeg var klar til at lukke døren bag mig på Frederiksberg for sidste gang. Syntes faktisk det var lidt vemodigt, at skulle flytte fra Frederiksberg, fordi den lille 5. sals lejligheden har været en tryg og rar base for mig i en tid, der har været virkelig svær II
II Som jeg landede i min nye lejlighed lørdag eftermiddag, med en klar januar eftermiddagssol skinnende ind af vinduerne, blev jeg dog fyldt af en af de bedste glæder; forventningens. Jeg er fuld af forventninger til de kommende måneder på Nørrebro og jeg glæder mig til at invitere mennesker, jeg holder af, på god mad i mit nye, store køkken, gåture på Assistens Kirkegård og sløve søndage i min nye sofa <3 II
II De sløve søndage tog jeg allerede forsmag på i søndags, hvor jeg efter at være kommet helt på plads i lejligheden, hev dyner, te og lidt hyggelæsning med ind i sofaen, og glædede mig over at være kommet så hurtigt på plads i lejligheden II
II Som I nok kan fornemme på mine små ugentlige billedglimt, så fylder spiselige glæder ret meget i min hverdag. Og denne farvestrålende søndagsmiddag var bestemt en glædelig afslutning på en hektisk weekend II
2 Comments
ida
31. januar 2017 at 11:48Jeg er så imponeret over hvor positiv du er omkring alt det her med flytning. Jeg flyttede selv tilbage i december, og jeg syntes stadig vores lejlighed er et stort rod det meste af tiden 🙂
merimeri
2. februar 2017 at 13:19Åh, det var en dejlig kommentar Ida, tak. Jeg gør mig virkelig også umage med at være positiv omkring det, mest af alt fordi det i sidste ende er mig selv det går ud over, hvis jeg ikke er det. Tror nu også mit effektive flytning hænger meget sammen med, at jeg kun har så kort tid i lejligheden, så ville ikke kunne overskue at have flere uger i flytterod.