Hverdagsliv

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

2. januar 2017

Så blev det mandag. Og hvilken mandag. Som om mandage ikke var hårde nok i forvejen, så virker det nærmest som en hån, at placere den 2. januar på en mandag. Efter at have brugt hele dagen i sengen igår, kun afbrudt af småture ud for at hente takeaway, gik jeg i seng klokken 22 og vågnede helt forvirret af vækkeurets insisterende ringen klokken 7 i morges. Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har snuppet 9 timer i streg, men det må siges at have været tiltrængt. Jeg har stadig været lidt ved siden af mig selv idag, og som jeg skrev på instagram tidligere, så ville jeg på en dag som idag virkelig ønske, at jeg havde lært at drikke kaffe! Istedet har jeg holdt mig kørende på te … og resterne fra den chokoladejulemand som min Secret Santa forkælede mig med i december. Sidstnævnte tror jeg har den største andel i, at det lykkedes mig at komme igennem arbejdsdagen og rent faktisk få barberet indbakken betragteligt ned. Nuvel, nu er vi snart igennem årets ubetinget hårdeste mandag, og jeg slutter dagen med at kigge tilbage på nogle af sidste uges rarheder.

img_0156II Spontan ommøblering af lejligheden en onsdag aften. En af mine ubetinget yndlingbeskæftigelser, hvilket det er lidt nemmere at slippe afsted med, nu jeg bor for mig selv igen II

img_0241II Den fineste kop, som ventede på mig efter julefridagene i sidste uge, som en gave fra en sød kollega II

img_0175II Gratis fredagsdrinks med Heaps Drinks. Et koncept jeg allerede er blevet stor fan af, og jeg stemmer for flere spontane drinksaftaler. I indlægget HER kan du læse, hvordan du får fat i et gratis medlemsskab II

img_0179II Efter de kulørte fredagsdrinks, tog jeg videre til middag på CANTINA i Borgergade, som byder på et væld af italienske fristelser. Vi røg på en burrata, calamaries, tuntatar og en pizza, og det hele var simpelthen så lækkert, så jeg glæder mig allerede til at komme tilbage II 

img_0215II Jeg kunne aldrig selv drømme om at betale i dyre domme for fyrværkeri. Til gengæld elsker jeg synet af det nytårsaften, for uanset hvor overflodsagtigt et fænomen det er, så er det nu alligevel en lidt magisk del af årets sidste aften II

img_0223II Syndigheder 1. januar. Halvdelen af min nytårsglæde er dagen derpå, hvor jeg giver mig selv lov til at spise al den snaskede mad, jeg kunne drømme om. Jeg plejede tømmermænd sammen med en god ven, og han kunne heldigvis godt lokkes med på fedtede burgere og pomfritter II

img_0230II Efterfulgt af tømmermændssushi, hvilket er et genialt koncept, skulle jeg hilse af sige II

  • Reply
    Ida
    2. januar 2017 at 20:39

    Sikke en fin kop! 🙂

    De her indlæg er så hyggelige. 🙂

    • Reply
      merimeri
      3. januar 2017 at 14:44

      Hvor er jeg glad for, du synes om indlæggene Ida. Det er absolut også nogle af dem, jeg hygger mig allermest ved at lave. Sådan en fin anledning til at værdsætte nogle af de små øjeblikke i hverdagen!

      Jeg er også helt vild med koppen. Og den kan købes her, hvis nu du er blevet fristet 😉 https://society6.com/product/fy-faen-s-vakker-du-er_mug#s6-4541016p30a27v199

Kommenter