Indlægget her har været længe undervejs og jeg har været i tvivl om, hvorvidt jeg i sidste ende ville komme til at trykke udgiv. Bloggen her er mit personlige frirum, mit univers hvor jeg deler hverdagsglimt, inspiration og skriblerier. Det er altid en balance, hvor meget af min person og inderste tanker som finder vej her til bloggen, for selvom bloggen i den grad afspejler mig og mit liv, så er det altid i en modereret version. Det er svært at forestille sig en verden uden sociale medier og blogs, som i et dagbogslignende format får os til at føle, at vi kender mennesker, vi aldrig har mødt. Alligevel synes jeg, at man skal tænke sig lidt om, inden man krænger sit liv, sine op- og nedture, ud på nettet og ud i et rum, hvor man ikke ved, hvem læser med. Når livet og hverdagen, som jeg har været vant til dem, pludselig bliver vendt på hovedet, er det dog svært ikke at indvie bloggen og jer i det, fordi det i den grad fylder hele min verden.
Mads og jeg er gået fra hinanden. Det gjorde vi i slutningen af august, og selvom jeg nu har haft lidt tid til at vende mig til tanken, føles det stadig til tider uvirkeligt og som et liv, der ikke er mit. Det er den vildeste rutchebane at få forestillingen om et liv og en fremtid revet i stykker, men jeg begynder så småt at få en ny hverdag op at køre. At finde ind i en eller anden form for ny rutine. At finde mig til rette. Alene.
Bruddet mellem Mads og jeg har selvfølgelig påvirket bloggen. Jeg har ikke haft lyst eller overskud til at blogge som vanligt, hvilket I nok også har kunne fornemme på min sporadiske tilstedeværelse herinde. I takt med at jeg finder mig selv igen og efterhånden er faldet til i min nye midlertidige lejlighed på Frederiksberg, begynder lysten til at blogge dog også at vende tilbage. Bloggen er en kær ven i en tid, der på mange måder er ensom og uvant. Jeg har så uendeligt mange gode mennesker omkring mig, der har samlet mig op i en tid, der er og har været svær, men ingenting kan alligevel helt gøre det op for at have mistet min bedste ven. Men bloggen er en hjælp, som distraktion og aflad for mine tanker, som et lille onlineunivers man kan gemme sig væk i, når verden udenfor gør for ondt.
Livet går ikke altid som planlagt, men som jeg sidder her, en søndag morgen med dynen i sofaen og kigger ud på et regnvejrssløvt København, der endnu er igang med at vågne, prøver jeg at minde mig selv om, at overraskelserne og nuancerne også er det, der gør livet så forunderligt og fantastisk. At modgang er nødvendig for, at man kan værdsætte alt det gode, som det fortjener at blive værdsat. Og at man altid kommer stærkere og mere modig ud på den anden side, selvom den anden side til tider kan virke meget langt væk.
28 Comments
Lisbeth
9. oktober 2016 at 8:49Søde Line – jeg er uendeligt ked af det på dine vegne. Jeg ønsker dig alt det bedste og er sikker på at du igen finder kærligheden – enhver mand vil være ubeskriveligt heldig at få din hengivenhed og kærlighed. Knus
merimeri
9. oktober 2016 at 9:12Kæreste Lisbeth, tusind, tusind tak for dine kærlige ord. De betyder mere end du aner <3 Store knus til dig
Lene
9. oktober 2016 at 9:05Kære Line, din overskrift ramte mig lige midt i min morgenkaffe. For hold op hvor jeg kender følelsen, når livet ikke går som planlagt, og man føler ikke det er ens eget liv, man befinder sig i. Jeg sidder i min midlertidige lejlighed, i en andens sofa, med kaffe i en andens kop og åbner de fødselsgaver min mor og far har givet mig med streng besked på først at åbne dem på min fødselsdag (i dag!). En dag som skulle være brugt med ham, jeg skulle dele livet med over en hyggeligt morgenmad, gåtur i tosomhed og alle mine favorit thai-retter til aftensmad. Sådan blev livet ikke! Men forhåbentlig bliver det noget andet og bedre i stedet.
Dit indlæg ramte l100% plet, og jeg forestiller mig (uden overhovedet at kende dig), at jeg ved præcis, hvordan du har det. Jeg øver mig på at vende modgangen om, og i stedet tænke på de muligheder der ligger for mine fødder, og det spændende ved ikke at vide hvad fremtiden bringer. Det er ikke hver dag det lykkes mig, men jeg øver:) Rigtig dejlig søndag til dig:)
merimeri
10. oktober 2016 at 22:12Åh Lene, hvor er jeg ked af at høre, at du lige nu står i samme følelsesmæssige kaos. Og jeg kan i den grad relatere til de følelser og tanker, du beskriver. Det var også på min fødselsdag, i midten af september, at jeg flyttede ud fra Mads’ og min lejlighed og hjem på en venindes sofa, og selvom jeg havde veninder til at opmuntre mig og gøre fødselsdagen så rar som mulig, så var den på alle måder svær og mindede mig kun om dét jeg havde mistet.
Jeg sender dig de bedste tanker og store knus. I morgen er en ny dag, og jeg håber for dig, at det bliver en af de gode. En af de dage, hvor mulighederne synes større end tabet og hvor du minder dig selv om, at uanset hvad den kommende tid bringer, så kommer du ud stærkere og klogere på dig selv!
Monica
9. oktober 2016 at 10:12<3
merimeri
10. oktober 2016 at 22:13<3 <3
Lullumut
9. oktober 2016 at 10:39Åh, Line. Det er jeg så ked af at læse. Håber dog du trods alt har det godt, i din nye tilværelse. Og som du skriver, skal der ske noget skidt, før der kan ske noget godt. Jeg håber, der er noget godt – eller måske endnu bedre – på vej i din retning. Skriv til mig hvis du har lyst til at mødes og snakke om det, eller måske noget helt andet 🙂 <3 Knus
merimeri
10. oktober 2016 at 22:15Søde Louise, tusind tak for din opmuntring og søde ord igår. Du kan tro de varmede! Jeg har det efter omstændighederne ok – bedre dag for dag. Knus til dig
Camilla T
9. oktober 2016 at 11:14Søde Line, det er jeg uendelig ked af at høre! Jeg må indrømme, at jeg havde det på fornemmelsen, at det var det, der var sket, men jeg krydsede fingre for, at det ikke var rigtigt. På den anden side ved jeg jo ikke, hvad grunden er og måske er det til det bedste? Jeg kender ikke svaret – jeg håber bare, at du bliver glad og lykkelig i din nye tilværelse og det er jeg faktisk sikker på, at du nok skal blive 🙂 Mange tanker herfra.
merimeri
10. oktober 2016 at 22:16Kære, søde Camilla. Af hjertet tak for dine søde ord igår. Dem blev jeg glad for! <3
Ditte
9. oktober 2016 at 14:56Åh Line hvor er jeg ked af at læse det :/ Det gør helt ondt i maven.
Jeg har selv været der engang og man kommer heldigvis ud på den anden side, men hvor gør det ondt når det står på. Tænker på dig <3
merimeri
10. oktober 2016 at 22:17Tusind tak søde Ditte. Livet er lidt hårdt, når hjertet gør ondt, men jeg prøver også at minde mig selv om, at man altid kommer ud på den anden side. Måske ikke helt i samme form som før, men forhåbentlig til det bedre. Knus til dig
Kristina
9. oktober 2016 at 18:24Kæreste Line.
Jeg elsker at følge din blog, på trods af at jeg ikke giver mig til kende så tit – hvilket mange af dine følgere nok kender til.
Jeg følger din blog som en af de eneste, fordi den er ægte. Og i et univers som vores hvor alt kam ændres og redigeres, så synes jeg at det er fantastisk stadig at kunne finde en blog som din.
Dit indlæg ramte mig dybt ind i hjertet. Jeg tror det er rigtig vigtigt både for os og dig selv at du valgte at lave dette indlæg, hvor du på trods af at fortælle det hele, ikke fortæller for meget.
Uden rigtigt at kende dig, har jeg altid afspejlet mig meget i dig, da vi på mange punkter er samme sted i livet.
Og uden at kende dig, har jeg altid ønsket det bedste for dig.
Jeg føler med dig i denne tid og er glad for at du har en masse gode mennesker omkring dig – hvilket man bemærker ekstra meget nu.
Ønsker dig alt det bedste i fremtiden og ved at du vil kunne gøre en heldig fyr derude utrolig glad når den tid kommer.
Tanker fra Kristina
Kristina Jensen
9. oktober 2016 at 18:25Kæreste Line.
Jeg elsker at følge din blog, på trods af at jeg ikke giver mig til kende så tit – hvilket mange af dine følgere nok kender til.
Jeg følger din blog som en af de eneste, fordi den er ægte. Og i et univers som vores hvor alt kam ændres og redigeres, så synes jeg at det er fantastisk stadig at kunne finde en blog som din.
Dit indlæg ramte mig dybt ind i hjertet. Jeg tror det er rigtig vigtigt både for os og dig selv at du valgte at lave dette indlæg, hvor du på trods af at fortælle det hele, ikke fortæller for meget.
Uden rigtigt at kende dig, har jeg altid afspejlet mig meget i dig, da vi på mange punkter er samme sted i livet.
Og uden at kende dig, har jeg altid ønsket det bedste for dig.
Jeg føler med dig i denne tid og er glad for at du har en masse gode mennesker omkring dig – hvilket man bemærker ekstra meget nu.
Ønsker dig alt det bedste i fremtiden og ved at du vil kunne gøre en heldig fyr derude utrolig glad når den tid kommer.
Tanker fra Kristina
merimeri
11. oktober 2016 at 6:28Søde Kristina, af hjertet tak for din kommentar i søndags. Du kan tro den varmede! Særligt din pointe om ægthed betyder alverdens for mig, fordi det er noget jeg altid har i baghovedet, men ofte er i tvivl om, hvor godt jeg egentlig lykkes med – kvinder og deres selvkritik, du ved 😉 Derfor var din kommentar en virkelig dejlig bekræftelse og opmuntring at få. TAK! Knus til dig
Ida
9. oktober 2016 at 21:19Søde søde Line,
Det er jeg virkelig ked af at læse – Jeg håber at du, med hjælpe fra venner og familie, formår at holde humøret oppe ind i mellem, og at du kommer godt og hel, og måske endnu stærkere, ud på den anden side! For hver dag der går, er du én dag tættere på at nå derud – Husk det!
De aller varmeste tanker til dig søde du!
merimeri
11. oktober 2016 at 6:28Kæreste Ida, tusind tak for dine varme tanker og opmuntring i søndags. Betyder så uendeligt meget for mig <3 Knus til dig
Kristina
9. oktober 2016 at 23:11Sender lige et kram i din retning!! Livet er virkelig fuld af små og store bakker…. Men efter nedtur kommer optur! 🙂
merimeri
11. oktober 2016 at 6:29Af hjertet tak Kristina <3
Carina Trinhammee
10. oktober 2016 at 17:05Åh, dit indlæg går lige i hjertet… For et par år siden gik jeg gennem samme følelseshelvede, som du har gennemgået den sidste måned – og sikkert stadig gennemgår. Den altomsluttende følelse af at være helt alene, er næsten ikke til at bære til tider. Og andre gange ser fremtiden lys og rar ud. Fyldt med forandringer. Og især sidstnævnte er godt at holde fast i, når dagene er lange og triste… Det er utroligt, så meget man lærer om sig selv i situationer som disse. Hvor meget klogere man bliver på egne behov. På hvad der er vigtigt. Hvad der har værdi i livet.
Det er svært at komme med et godt råd, for tiden er jo bare din bedste ven… Det hjalp mig dog rigtig meget at græde, når behovet opstod. I stedet for at holde det tilbage. Så slipper man nemlig for at gøre det senere. 🙂
En masse tanker din vej, søde Line.
Mette / Stylestories
10. oktober 2016 at 20:58Åh nej, søde Line, det er jeg godt nok ked af at høre! Kender kun alt for godt hvordan det er, så føler med dig. Sig endelig til hvis du har lyst til at drikke en kop kaffe en dag, nu hvor du også er kommet til Frederiksberg. Stort kram
Katrine
11. oktober 2016 at 12:10Det er jeg virkelig ked af at høre, Line! Det er ALDRIG nogensinde sjovt at stå i en situation som din og for 2 år siden stod jeg præcis i det samme. Det var sindssyg hårdt! Et nyt job, nye kollegaer og sindssyg støttende veninder gjorde, at jeg kom op på hesten igen.
Det er jeg helt sikker på, at du også kommer <3
Carina
11. oktober 2016 at 12:27Kære Line,
jeg kender dig ikke, du ikke mig her bag skærmen, men jeg nyder i den grad at følge din fantastiske blog som både rummer inspiration til boligindretning, tøj, makeup, rejser & også personlige oplevelser.
Nu har du så delt noget meget meget personligt med os, et svært,hårdt, & trist brud. Noget du absolut ikke havde behøvet, men også noget som gør at dig & din blog bliver meget nærværende & personlig, noget der viser det virkelige liv, et liv & et brud som vi er mange der har været igennem & kan genkende. Du/din blog tør vise at livet ikke et fint glansbillede som mange andre blogger gør.
TAK for fordi du er så modig at turde vise/delagtigøre os i at livet ikke altid er solskin.
Håber alt det bedste for dig & engang i fremtiden vil mr. Right også komme til dig.
Da jeg læste dit indlæg om bruddet tænkte jeg straks på denne melodi med Anne Linnet “en anden” :
https://www.youtube.com/watch?v=Fqudu9R7ky0
ALT det bedste til dig <3
Kirstine
11. oktober 2016 at 21:28Åh. Det er jeg virkelig ked af at læse, Line. Jeg håber du er okay og kommer dig over bruddet ❤️ Jeg synes du er så sej, og jeg er sikker på, at du nok skal komme igennem dette! Knus
Chau
11. oktober 2016 at 22:31Kære søde du, jeg blev ked af at læse om jeres brud. Æv vi har alle oplevet hjerte smerte og det gør skide ondt hver gang. Men alle gange er det lys på den anden side. Du skal give dig alt den tid det tager. Er sikker på du ender på det rigtige sted når tiden er inde med den helt rigtige og du bliver glad. Sender de gode vibes til dig. /Chau
Sara
12. oktober 2016 at 14:48Tanker og knus til dig, søde Line!!
Jannie
25. oktober 2018 at 13:39Hej Line.
Jeg ved godt, at dit indlæg er gammelt, men jeg går pt. igennem et brud med min store kærlighed igennem 6 år.
Jeg syntes det er så hårdt pludselig, at være alene, og jeg har konstant lyst til, at kontakte ham, fortælle ham, at jeg savner ham.
Det gør ondt, at jeg er blevet forladt, og mine drømme om fremtiden er brast.
Jeg står som 27 årige, og er så uendelig trist over, at den fremtid vi planlage sammen er forsvundet. 🙁
Jeg håber og beder til, at jeg kan få samme lykkelige slutning som dig og Mads.
merimeri
29. oktober 2018 at 16:10Åh for pokker Jannie, hvor jeg uendelig ked af at høre, du lige nu går igennem noget så svært! Nu ved jeg jo ikke, hvad jeres historie er, og om der slet ikke er nogen vej tilbage, men for mit vedkommende, fandt jeg en stor trøst i at tænke på, at hvis Mads og jeg var meant to be, så ville det ske. Det kræver benhårdt arbejde, men man kan godt finde tilbage til noget rigtig godt igen. Da Mads og jeg havde været fra hinanden knap et halvt år stod det klart for mig, at jeg havde brug for ham i mit liv – og så gik min kamp ind for at vinde ham tilbage.
Det er sådan en kliche, jeg ved det, men tiden er virkelig din bedste ven. Og hvad end din fremtid ender med at være sammen med din ekskæreste eller med en ny fantastisk mand, så tør jeg godt love dig, at du nok skal blive sådan ægte glad igen, selvom det lige nu kan synes svært.
En masse tanker og virtuelle knus til dig