Hverdagsliv

SMÅ GLIMT FRA UGEN DER GIK

17. maj 2016

13235007_10153511651270906_806721160_o

Den forgangne uge har været intet mindre end perfekt, og har budt på så mange hverdagsherligheder, at denne uge får ualmindeligt svært ved at slå den. Men at slå en uge hvor maj-vejret i Danmark har vist sig fra sin bedste side og hvor fire af ugens syv dage blev brugt på at slentre rundt i Madrid, er dog heller ikke nogen nem sag.

13245992_10154191934832509_1007268340_n

Næst efter det italienske, må det spanske køkken være min absolutte favorit, og det passede mig fortrinligt at kunne spise mig mæt i lækker tapas, mens jeg nød weekenden i Madrid.

IMG_7959

Der kunne skrives lange bøger om utilregneligheden ved det danske vejr, men sidste uge var alt godt og jeg gjorde mig derfor umage for at tilsnige mig så meget tid i solen som en 9-17 arbejdsdag tillader. Som fx denne aperol-stund mandag efter arbejde, hvor vi var heldige, at der var et bænkesæt ledigt på den lille solskinsspot der er ud for vores ejendom.

13246145_10154191935107509_469368081_n

Mange hverdagsherligheder involverer for mit vedkommende noget med mad. Disse mushy tacos fra en sej taco-bar i Madrid var i hvert fald et af lørdags højdepunkter.

IMG_8028

Torsdag efter arbejde og inden afgang mod Madrid, sneg jeg mig til endnu en aperol i solen på vores Vesterbro favoritspot Riga. Ligesom sidste år, kommer jeg uden tvivl til at tilbringe meget af sommeren her.

IMG_7962

Tirsdag morgen mødtes jeg med min veninde Charlotte til en morgenmad på Kompa’9 inden arbejde. Sådan en hyggelig måde at starte dagen på og helt sikkert noget, jeg godt gad gøre mere af.

IMG_8025

Flagranker, lyseblå himmel og pastelfarvede bygninger. Med det udsyn sluttede en virkelig fin weekend i Madrid, hvor vi har spist så mange lækre steder, danset til den lyse morgen, gået på opdagelse i byen, grint og snakket. Sådan en venindetur kan altså noget helt særligt, og jeg er allerede igang med at overveje den næste.

  • Reply
    Helene
    19. maj 2016 at 12:25

    Hvor er den fine mørkeblå kjole fra (på billedet fra Riga)? Den ser god ud! Er vild med de her indlæg! 🙂

    • Reply
      merimeri
      19. maj 2016 at 19:22

      Hej Helene, den er faktisk sort – men det er nok lyset, der driller. Det er denne kjole fra H&M: http://www.hm.com/dk/product/40671?article=40671-B

      Og tak for rosen. Jeg hygger mig også med at lave dem, så det er dejligt at vide, de også er noget værd for jer!

Kommenter