outfit inspiration

INSPIRATION TIL HVERDAGSGARDEROBEN

19. april 2016

everyday-basicsII 1 OTHER STORIES T-SHIRT II 2 PROENZA SCHOULER PS1 BAG II 3 H&M GIRLFRIEND JEANS II 4 ZARA LEATHER LOAFERS II 

Foruden at rydde op i garderoben, som jeg skrev om igår, så brugte jeg også et par timer af min søndag i Frederiksberg Centret, på jagt efter en kjole at tage på til min yngste kusines konfirmation på søndag. Efter at have været i nærmest alle butikker endte jeg med, i halv panik og halv begejstring over rent faktisk at kunne bære farven, at købe denne røde sag fra Cos med hjem. Den er simpelthen så fin på, men jeg ender nu nok alligevel med at returnere den, da farven trods alt er lidt langt fra min comfort zone og jeg ville have svært ved at se mig selv i den til hverdag. Og derved kan det lige pludselig ende med at være et dyrt køb. 

Jeg gjorde mig dog et andet rigtig godt køb, som i den grad er mig og passer perfekt ind i min hverdagsgarderobe. Den blødeste t-shirt i en perfekt meleret mørkegrå fra Other Stories. En grå t-shirt kan jo bruges til det meste, men lige i dag gad jeg godt iføre mig den sammen med forvaskede mørkeblå jeans, et par loafers og min Proenza Schouler taske, som til sammen ville udgøre et perfekt hverdagsoutfit som er enkelt men samtidig lækkert.

  • Reply
    Camilla T
    19. april 2016 at 13:29

    Det her har ikke lige noget med indlægget at gøre, men jeg er ret sikker på, at jeg så dig og din kæreste komme løbende i morges ved Enghave St. Kan det passe? 🙂

    • Reply
      merimeri
      20. april 2016 at 7:44

      Det kan sagtens passe. Vi var ude på en morgenløbetur igår, hvor vi kom omkring Enghave. Hvor pudsigt! Var, det tidlige tidspunkt taget i betragtning, nok lidt i min egen verden, men du må endelig råbe hej en anden gang 🙂

  • Reply
    Cecilie Krog
    19. april 2016 at 14:04

    Så lækkert outfit.
    Gad jeg godt lige at hoppe i !
    De jeans er virkelig fede.
    /Cecilie

    http://WWW.BYKROG.DK

    • Reply
      merimeri
      20. april 2016 at 7:43

      Jeg er også helt vild med de jeans – desværre er de pt udsolgt i min størrelse, men jeg holder øje, så forhåbentlig de lige pludselig kommer tilbage på lager. Prisen er jo også ret god!

  • Reply
    Sara
    19. april 2016 at 19:15

    Øj, den er ellers godt nok flot, den røde kjole fra Cos omend meget rød 🙂

    • Reply
      merimeri
      20. april 2016 at 7:41

      Ja, det er simpelthen så fin – men meget rød, som du også selv nævner. Og for hende, der nærmest ikke ejer farver i sin garderobe, så er en rød kjole nu alligevel nok for stort et sats 😉

  • Reply
    kathrine
    20. april 2016 at 16:15

    Så lækkert et outfit!
    Gad virkelig godt hoppe i de jeans der, de er så fine!

    God solskins dag! http://kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk/

Kommenter