Jeg skrev forleden, at lagersalg var en oplagt weekendbeskæftigelse her til efteråret, og nu kommer så endnu en tilføjelse til listen: indendørs loppemarkeder.
Hvor sommermånederne er fyldt med loppemarkeder, så er de knap så hyppige om efteråret, hvilket til dels nok skyldes, at det vil være temmelig koldt og dermed ikke særligt attraktivt at bruge en hel dage ude i kulden på nuværende årstid. Heldigvis er der nogle af sommermarkederne, der er rykket indenfor, deriblandt Vesterbro loppemarkedet på Onkel Dannys plads, som plejer at være garant for gode fund til rimelige priser. På søndag rykker markedet indenfor i et lokale ved Halmtorvet/Kødbyen, og jeg har en stand sammen med et par veninder. Så ved du ikke, hvad du skal bruge din søndag på, vil jeg anbefale dig at slå vejen forbi. Og kom endelig hen og sig hej, hvis I spotter mig. Vil elske at hilse på jer!
Loppemarkedet har åbent fra 11-17 og du kan læse mere op det her.
Ingen kommentarer